City2 afslører åbningsdag for stor kæde

I Silvans gamle lokaler i centret kommer nu en anden kæde til.

City 2

City 2

Foto: Christian Ambæk

Det blev kaldt den "dårligst bevarede" hemmelighed, da tidligere centerchef i City2 Morten Nyholm gennem Lokalavisen Taastrup kunne afsløre, at Harald Nyborg kommer til storcentret.

Nu meddeler centret i et opslag på Facebook, at åbningsdagen for den store hobby-kæde er et nært forestående. Det sker nemlig 20. februar.

I opslaget fremgår det også, at det sker i et lokale på 2.500 kvadratmeter - altså 500 mere af slagsen, end avisen skrev i sommer.

Historien melder ikke om noget nyt i forhold til Lager 157-butikken, som der også spørges til i kommentarerne under opslaget.

Den butik blev i sommer præsenteret som værende på vej til centret i samme ombæring, som Harald Nyborg blev det. Dengang sagde Morten Nyholm, at butikkerne formentlig ville åbne i foråret 2026.

Begge butikker kommer til i Silvans gamle lokaler, som denne kæde efterlod ved udgangen af 2024.

Flere åbninger

Harald Nyborg får også yderligere selskab i centret.

I november kunne avisen berette, at et andet stort lejemål fyldes ud med tøj-outletten Booztlet.

- Inden sommer 2026 flytter Booztlet ind med et sprit nyt stor-magasin-koncept, hvor de både vil tilbyde nyt sortiment, samtidigt med at de vil fortsætte deres nuværende koncept, som er kendt fra deres koncept i CDO’en (Copenhagen Design Outlet, red.). Booztlet vil forblive åben i CDO til den nye butik står klar omkring sommer, sagde Morten Nyholm ved den lejlighed.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...