Har man en god idé til et projekt eller en aktivitet, der kan skabe mere tryghed, kan man ansøge TrygFonden om midler.
TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland har netop uddelt 5.950.673 kr. til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter i regionen, heriblandt også projekter i Kalundborg Kommune.
- TrygFonden har uddelt 5.950.673 kr. til tryghedsskabende projekter i Region Sjælland, herunder Kalundborg Kommune.
- Donationerne i Kalundborg fokuserer på tryghed i hverdagen og omfatter førstehjælps- og brandkurser samt sikkerhedsudstyr.
- Seks lokale modtagere i Kalundborg har fået støtte, herunder kommunens hjemmepleje og plejehjem samt lokale svømme- og sejlklubber.
- Næste ansøgningsfrist for midler fra TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland er den 1. marts 2026.
- TryghedsGruppens regionale råd består af 10 demokratisk valgte medlemmer, der har indflydelse på uddelingen af midler til projekter.
De nye donationer er uddelt efter fire ud af TrygFondens i alt fem overordnede mål og skal alle bidrage til at styrke trygheden i det sjællandske.
De fire mål er: 1. Børn og unge skal udfolde deres potentiale. 2. Voksne skal kunne leve et trygt og sundt liv. 3. Et trygt ældreliv. 4. Tryghed i hverdagen.
Seks modtagere
Det er kun under den sidste kategori 4. Tryghed i hverdagen, at projekter i Kalundborg Kommune har modtaget donationer. Følgende seks har modtaget donationer fra TrygFonden.
Kalundborg Kommune - Hjemmepleje, Sygepleje og Døgnrehabilitering får førstehjælpskurser samt brandslukningskursus for 359.640 kroner.
Kalundborg Kommune - Aktivitet og Plejehjem, får brand- og førstehjælpskursus for 132.800 kroner.
Råd i Region Sjælland
- TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland består af 10 demokratisk valgte kandidater.
- Sammen med repræsentanterne fra de øvrige fire regioner udgør de TryghedsGruppens øverste myndighed og har blandt andet indflydelse på de midler, TrygFonden hvert år uddeler til landsdækkende og regionale projekter.
- Fra den 19. januar 2026 til og med den 2. februar 2026 er der valg til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Sjælland.
- Alle, der er bosiddende i Region Sjælland og medlemmer af TryghedsGruppen kan stemme på den kandidat, de mener, skal optage en af de 10 pladser i det regionale råd.
- Alle kunder i Tryg, Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere er medlemmer af TryghedsGruppen.
Kalundborg Svømmeklub får førstehjælpsudstyr for 29.608 kroner.
Mobil Kajak Klub Vestsjælland får sikkerhedsudstyr og redningsveste for 21.700 kroner.
Kalundborg Sejlklub får sikkerhedsudstyr for 15.000 kroner.
Kongstrup Lukkelaug på Røsnæs får førstehjælpskursus for 9.369 kroner.
Næste frist for ansøgning om midler hos TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland er den 1. marts 2026. Læs mere inde på TryghedsGruppens hjemmeside om, hvad du kan få støtte til, og få gode råd til at skrive en god ansøgning.
Fra den 19. januar 2026 til og med den 2. februar 2026 er der valg til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Sjælland.
Alle, der er bosiddende i Region Sjælland og medlemmer af TryghedsGruppen kan stemme på den kandidat, de mener, skal optage en af de 10 pladser i det regionale råd.
Alle kunder i Tryg, Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere er medlemmer af TryghedsGruppen.