Gymnasiet samler fire uddannelser under ét tag

Kalundborg Gymnasium inviterer til åbent hus og præsenterer fire ungdomsuddannelser samlet under ét tag, der styrker både faglighed og fællesskab.

Trine Fogh Lauridsen, rektor på Kalundborg Gymnasium: - Det er dejligt at se, at eleverne er nysgerrige på hinanden og bliver inspireret af de øvrige uddannelsesretninger.

Trine Fogh Lauridsen, rektor på Kalundborg Gymnasium: - Det er dejligt at se, at eleverne er nysgerrige på hinanden og bliver inspireret af de øvrige uddannelsesretninger.

Foto: Foto: Eva Lyng Johansen

Kalundborg Gymnasium holder åbent hus 19. januar fra kl. 17.00. Nuværende elever, lærere, studievejledere og ledere møder de unge og deres forældre og fortæller om mulighederne for at tage en studentereksamen på STX, HHX, HTX og HF.

Den Korte Version
  • Kalundborg Gymnasium samler STX, HHX, HTX og HF under ét tag for at styrke faglighed og fællesskab.
  • Åbent hus afholdes 19. januar kl. 17.00, hvor elever, lærere og ledere præsenterer uddannelserne.
  • Rektor Trine Fogh Lauridsen fremhæver, at samlingen inspirerer eleverne på tværs af uddannelserne.
  • Skolen deltager i aktiviteter som musical og bæredygtighedsuge for at fremme samarbejde og engagement.
  • Kalundborg Gymnasium har omkring 600 elever, og åbent hus giver mulighed for at vælge den rette uddannelse.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

HHX og HTX rykkede i 2024 ind på Kalundborg Gymnasium, hvor STX og HF allerede lå. Siden har uddannelserne delt klasselokaler, kantine og andre faciliteter, og skolen peger på, at samlingen giver de unge flere muligheder i hverdagen.

- De fire forskellige uddannelser spiller hinanden gode. Det er dejligt at se, at eleverne er nysgerrige på hinanden og bliver inspireret af de øvrige uddannelsesretninger, siger rektor på Kalundborg Gymnasium, Trine Fogh Lauridsen, i en pressemeddelelse.

- Ved at samle fire uddannelser under samme tag styrker vi både fagligheden og fællesskabet. Eleverne får mulighed for den uddannelse, der passer bedst til deres behov. Samtidig får de muligheden for at være sammen med deres gamle klassekammerater og venner i frikvarterer og til fælles aktiviteter, siger uddannelsesleder for HHX og HTX, Brith Møller King.

Skolen fremhæver også aktiviteter, hvor elever mødes på tværs. Det gælder skolens musical, hvor nogle af eleverne fra HTX tog ansvar for lyd og lys, mens elever fra STX i høj grad stod på scenen. Eleverne kan også deltage i udvalg på skolen, der arrangerer fester, eller hvor elever samles om interesser.

I slutningen af 2025 deltog Kalundborg Gymnasium i den landsdækkende bæredygtighedsuge Fem Fede Dage. Skolen oplyser, at eleverne deltog og vandt konkurrencen blandt andet på baggrund af grønne dage i kantinen, en stor bytte-tøj-dag og en dag med transformationer af brugt tøj. Udvalgte lærere bar det transformerede tøj på catwalk på ugens sidste dag.

HHX og HTX udbydes af NEG – Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Uddannelserne rykkede ind på Kalundborg Gymnasium for at indgå i et større ungemiljø. Gymnasiet har hovedparten af eleverne på STX, mens HF, HHX og HTX har færre elever. Skolen oplyser, at der i dette skoleår går omkring 600 elever på de fire uddannelser på tværs af årgange.

Åbent hus begynder kl. 17.00 med en fælles introduktion til de fire uddannelser og deres studieretninger. Derefter viser nuværende elever gæsterne rundt på skolen. Gæsterne kan også tale med eleverne og høre om deres erfaringer. Studievejledere og lærere fra STX, HF, HTX og HHX står i kantinen og hjælper med afklaring i forhold til valg af uddannelse.

Elever i 9. og 10. klasse skal vælge ungdomsuddannelse på www.optag.dk senest 1. marts.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...