Fra 1. januar står selskabet HTK Forsyning A/S for håndteringen af affald og genbrug i Høje-Taastrup Kommune. Det er Kommunen har besluttet at overføre driften til HTK Forsyning A/S, som kommunen ejer, og som i forvejen varetager vand og spildevand.
Skiftet betyder, at borgere fremover skal kontakte HTK Forsyning, når de har spørgsmål om affald og genbrug. Kontaktoplysninger fremgår af htkforsyning.dk.
Betalingen ændrer også form. Borgere skal ikke længere betale for affald og genbrug via skattebilletten. I stedet sender HTK Forsyning regninger to gange om året, 10. april 2026 og 10. oktober 2026.
Hvis en borger allerede har en vand- eller spildevandsregning via Betalingsservice, lægger HTK Forsyning automatisk affald og genbrug til samme regning. Ellers modtager borgeren regningen via Digital Post, eller som brev, hvis borgeren er fritaget for Digital Post.
Samtidig fortsætter meget som hidtil. Ordningerne ændrer sig ikke, og de samme skraldemænd kommer fortsat forbi. Vestforbrænding driver fortsat genbrugspladserne, og den samlede pris for affald og genbrug ligger omtrent på samme niveau som i dag.
Høje-Taastrup Kommunes byråd fastsætter fortsat taksterne for affald og genbrug.