Der er få politiske spørgsmål, hvor det er så vanskeligt at finde saglige modargumenter som gratis skolemad. Jo, der er måske ét oplagt: prisen. Pengeargumentet holder imidlertid kun, hvis man insisterer på snæver kassetænkning. Alt peger nemlig på, at gratis skolemad er en særdeles god samfundsinvestering.
- Denne leder er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
- Hvis du selv ønsker at deltage i debatten hos sn.dk, kan du klikke her.
Lige nu testes en forsøgsordning med skolemad på 188 skoler landet over. Blandt dem er Vigersted Skole i Ringsted Kommune, hvor menuen mandag i denne uge bød på marokkansk-inspireret tomatfad med ris, græsk yoghurt og peberfrugt. Forsøget er muliggjort af en pulje på 854 millioner kroner, afsat på Finansloven for 2025 med regeringen, SF og Radikale Venstre i ryggen. Formålet er at give Børne- og Undervisningsministeriet viden om, hvad skolemad betyder for elevernes sundhed, læring og trivsel.
Det er i sig selv fornuftigt. Men det er også bemærkelsesværdigt, at vi stadig tøver, når den samlede viden peger så entydigt i én retning. Med den indsigt, vi i dag har i ernæring og børns udvikling, burde gratis og sund skolemad i et veludviklet og rigt velfærdssamfund være både obligatorisk og permanent. Et nærende måltid midt på dagen styrker ikke bare sundheden, men også koncentrationen, fællesskabet og læringen. Det er en erkendelse, de fleste moderne virksomheder for længst har draget - og handler på hver eneste dag, når de serverer sund kantinemad for deres medarbejdere.
Hvis man savner mere håndgribelige beviser, er det oplagt at skele til Sverige. Her har skolemad været en fast del af skolehverdagen siden 1940’erne. Et langtidsstudie fra 2021 viste ifølge Videnskab.dk, at elever, som fik skolemad gennem hele grundskolen, i gennemsnit blev næsten en centimeter højere, uddannede sig længere og oftere gik videre på universitetet end elever uden adgang til ordningen. Ifølge Dan-Olof Rooth, professor i økonomi ved Stockholms Universitet, kan resultaterne tolkes sådan, at næringsrige måltider i skolealderen bør betragtes som en langsigtet investering i både individ og samfund.
Nu kører forsøgsordningen i Danmark, men på et tidspunkt – hellere før end siden – skal valget om obligatorisk skolemad træffes. Når det sker, bør debatten fra start løftes over snæver kassetænkning og falske modsætninger mellem skolemad og flere skoletimer. Alt andet vil være uambitiøst.