Elbiler dominerer bilmarkedet i 2025

- Der har virkelig været god appetit på nye biler blandt danskerne i år, og derfor er vi endt med et rigtig flot resultat for 2025. Vi oplevede kun ganske få måneder med tilbagegang, og vi har glædet os over at kunne følge interessen for ny teknologi og innovation i bilbranchen måned for måned.

- Der har virkelig været god appetit på nye biler blandt danskerne i år, og derfor er vi endt med et rigtig flot resultat for 2025. Vi oplevede kun ganske få måneder med tilbagegang, og vi har glædet os over at kunne følge interessen for ny teknologi og innovation i bilbranchen måned for måned.

Foto: Presse

2025 blev præget af stor interesse for biler, og elbilerne markerede sig tydeligt på det danske bilmarked. Danskerne indregistrerede 184.602 nye personbiler i løbet af året, hvilket er 11.611 flere end året før. Det giver en vækst på 6,7 procent. I december nåede salget 18.475 nye biler, hvilket er en stigning på 5,9 procent i forhold til december året før.

- Der har virkelig været god appetit på nye biler blandt danskerne i år, og derfor er vi endt med et rigtig flot resultat for 2025. Vi oplevede kun ganske få måneder med tilbagegang, og vi har glædet os over at kunne følge interessen for ny teknologi og innovation i bilbranchen måned for måned. Nu har vi taget hul på et nyt år, hvor vi vil fortsætte med at følge markedet tæt, og det er vi som altid spændte på, siger administrerende direktør i Mobility Denmark, Mads Rørvig, i en pressemeddelelse.

I 2025 udgjorde eldrevne biler to ud af tre nye biler på vejene. Samlet blev der indregistreret 126.505 nye elbiler, hvilket er en stigning på 42 procent sammenlignet med året før. Markedsandelen for elbiler lå dermed på 68,5 procent, mens andelen blandt private nybilejere var 86,1 procent. I december blev der indregistreret 14.995 nye elbiler, hvilket svarede til en andel på otte procent af nyregistreringerne.

- 2025 har stået i elbilens tegn, og elbilerne har udgjort langt hovedparten af nybilsalget. Gennem året har vi også kunnet fejre flere elektriske milepæle. Først kunne vi markere 400.000 elbiler i bestanden i april, og allerede i oktober rundede Danmark en halv million elbiler. Interessen for grønne biler har ikke været til at tage fejl af, og med aflysningen af de planlagte stigninger i registreringsafgiften, er der skabt et godt grundlag for at fastholde udviklingen i 2026, siger Mads Rørvig.

Den reducerede registreringsafgift, som blev aftalt i 2020, har understøttet elbilernes fremgang. Ifølge finansloven for 2026 bliver de planlagte afgiftsstigninger ikke gennemført. En ekspertgruppe får desuden til opgave at undersøge mulighederne for et nyt afgiftssystem.

- Vi er meget tilfredse med prioriteringen af elbilerne i finansloven, som gør det muligt at holde kursen mod den grønne omstilling. Samtidig blev det besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se nærmere på mulighederne for et alternativt afgiftssystem, og det glæder vi os meget over. Der er store gevinster at hente ved at udvikle en ny model, der permanent kan prioritere den grønne udvikling, reducere bureaukrati og som samtidig er mere gennemskuelig for både forbrugere og branchen. Vi ser frem til, at gruppens anbefalinger bliver præsenteret i 2026, siger Mads Rørvig.

På baggrund af milepæle i elbilbestanden og den fortsatte økonomiske støtte venter Mobility Denmark, at bestanden af elbiler når 1 million allerede i 2027.

- Elbilernes udvikling har overgået alle forventninger, og vi forudser derfor, at målet om en million elbiler bliver en realitet allerede i 2027. Det stiller samtidig krav til, at den omkringliggende infrastruktur kan følge med. Særligt for beboere i etageboliger er der behov for gode offentlige lademuligheder, så flere har mulighed for at vælge en grøn bil, siger Mads Rørvig.

Den mest solgte model i 2025 var Skoda Elroq med 10.623 indregistrerede biler. Herefter fulgte Volkswagen ID.4, Tesla Model Y og Skoda Enyaq iV. Tallene stammer fra bilstatistik.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...