Et strømsvigt har ramt Næstved fredag formiddag, hvor 1.530 kunder hos Cerius har været uden elektricitet siden klokken 09:15.
- Vi har kollegaer, som arbejder på at få løst problemet. Meldingen er, at de sidste kunder gerne skulle være genforsynet senest klokken 12:00, fortæller Philip Brønnum Olesen, som er presseansvarlig hos Cerius.
Omkring klokken 11:00 begyndte strømmen dog at komme tilbage hos flere af kunderne. Ifølge Cerius skyldes den manglende strøm en højspændingsfejl, men årsagen til strømsvigtet er stadig ukendt.