For fjerde år går pengene fra salg af bomberør, batterier og knaldperler til et godt formål, når der bliver solgt fyrværkeri på frivillige basis fra Spraglehøj i Jyllinge. Men hvis krudtsalget igen bliver lidt af en fuser, kan det være sidste gang.

Den Korte Version

• Jyllinge Sportsklub sælger fyrværkeri for fjerde år i træk for at støtte lokale formål, men salget har været skuffende.
• Fyrværkerisalget har tidligere støttet børnefodbold, men i år kan flere foreninger søge om midler fra overskuddet.
• Indbrud, dårligt vejr og konkurrence fra nærliggende salgssteder har påvirket salget negativt.
• Der er en generel tendens til, at færre køber fyrværkeri, hvilket understøttes af undersøgelser og TV 2s rapporter.
• JSK overvejer at stoppe fyrværkerisalget, hvis det ikke bliver mere rentabelt, men vil se, hvordan det går i år.

Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Vis mere

I år er Jyllinge Sportsklub (JSK) ene om fyrværkerisalget, fordi Jyllinge FC trak sig efter et skuffende salg sidste år.

Det er fjerde gang, at JSK sælger fyrværkeri for at tjene penge til fx at sende foreningens fodboldbørn på tur, men indtil videre har det ikke været den succes, de kunne håbe på.

- Første gang var det ok, men de andre år har været sløje. Måske er det sidste gang, også fordi det er frivilligt arbejde. Det er bare småpenge, vi får ud af det, siger Carsten Schou, der er kasserer i foreningen.

Hvor fyrværkeri-pengene de første år er gået til børnefodbolden, har JSK i år åbnet for, at andre foreninger også kan søge fra en pulje af overskuddet. Hvis der da bliver noget særligt at dele ud af.

- Det bliver spændende. Vi håber selvfølgelig, at vi kan tjene en smule, der kan gå til klubberne, siger Carsten Schou.

Ikke en guldgrube

Der kan være flere forklaringer på, at fyrværkerisalget har været lidt af en fuser de seneste år.

For det første hjalp det ikke, at der to år i træk blev begået indbrud i foreningens container. Sidste år gjorde dårligt vejr et alvorligt indhug i omsætningen, men kassereren ser også en forklaring i, at andre salgssteder havde lagt sig i nærheden.

Og så er der en tendens til, at folk bare ikke køber så mange raketter og heksehyl som tidligere. Det kan både Carsten Schou og andre selv se nytårsaften, men det bliver også bakket op af undersøgelser, der peger på mindre krudtbegejstring.

For eksempel skriver TV 2, at 52,6 procent af danskerne ønsker et forbud mod privat fyrværkeri, og en undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer at bruge i alt 100 millioner kroner mindre på fyrværkeri, end de forventede sidste år - inden vejret bankede forbruget ned.

- Folk bruger ikke de samme penge på fyrværkeri, så det er ikke en guldgrube længere, konstaterer Carsten Schou.

Nu kender vi det

JSK så i sin tid fyrværkerisalget som en måde at tjene penge til et godt formål som et alternativ til juletræssalg, eller hvad andre foreninger tyr til. 

Det er selvfølgelig sjovest at lægge omkring 20 frivilligtimer i boden, hvis det også giver et resultat, men det er endnu for tidligt at spekulere i, om kræfterne er bedre brugt på anden måde.

- Nu skal vi se, hvordan det kommer til at gå. Hvis det går godt, gør vi det igen, for nu kender vi jo procedurerne, siger Carsten Schou.