Vej måtte afspærres efter dieselbil gik i brand i carport

Både politi og brandvæsen var talstærkt til stede 1. juledag efter en brand i Græsted i Nordsjælland.

Branden gav kraftig røgudvikling.

Branden gav kraftig røgudvikling.

Foto: Presse-fotos.dk

Opdateret klokken 15.16: Afspærringen er nu ophævet, og vejen er igen åben, oplyser Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

Nordsjællands Politi og brandvæsenet måtte 1. juledag kort før middagstid rykke ud til en brand på Dønnevældevej i Græsted i Nordsjælland.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

- Vi er rykket ud til branden, men den er allerede blevet slukket igen. Vi har dog spærret Dønnevældevej af kortvarigt, så brandvæsenet kan få noget arbejdsro, fortæller vagtchef Thomas Ratzlaff.

I forbindelse med branden oplyste politiet desuden, at der undervejs i løbet af branden var massiv røgudvikling, hvilket billederne nedenfor også illustrerer.

Branden var dog ikke været til ulempe for nogen, men der var kortvarigt spærret af på Dønnevældevej.

Ifølge vagtchefen opstod branden i en dieselpersonbil, som var blevet antændt i en carport.

Politiet modtog anmeldelsen torsdag formiddag.

Brandvæsenet talstærkt til stede efter brand i Græsted.
Brandvæsenet talstærkt til stede efter brand i Græsted. Foto: Presse-fotos.dk
Både politi og brandvæsen rykkede ud til branden i Græsted.
Både politi og brandvæsen rykkede ud til branden i Græsted. Foto: Presse-fotos.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...