Så populært er det at køre gratis med s-tog

- Det er glædeligt at se, at der er mange, der har taget mod tilbuddet om at rejse gratis på S-togsnettet, kundechef, Charlotte Kjærulff, i en pressemeddelelse.

- Det er glædeligt at se, at der er mange, der har taget mod tilbuddet om at rejse gratis på S-togsnettet, kundechef, Charlotte Kjærulff, i en pressemeddelelse.

Foto: Presse

DSB tilbyder gratis rejser i S-toget på årets sidste fem søndage under sloganet "Det' jul. Det' gratis". Kampagnen har givet 14 procent flere rejsende i S-togene over de tre søndage, og alene sidste søndag var der 26.000 flere S-togsrejser end den tilsvarende søndag sidste år. 

Samlet har de første tre søndage givet 82.000 flere rejser. DSB forventer, at tallet stiger yderligere med de to sidste gratis søndage, søndag 21. december og søndag 28. december, uanset om rejsen er for at hente de sidste julegaver eller for at bytte gaver dagen efter.

- Det er glædeligt at se, at der er mange, der har taget mod tilbuddet om at rejse gratis på S-togsnettet. Kampagnen har kunnet bidrage til julestemningen om søndagen, hvor vi har bedre plads i togene, når pendlerne holder fri, hvor der kan rejses frit i hele søndagsdøgnet, siger kundechef, Charlotte Kjærulff, i en pressemeddelelse.

Med gratis søndage vil DSB minde kunderne om, at S-togene kører alle ugens dage, næsten hele døgnet og det meste af tiden hver 10. minut.

For at køre gratis skal rejsende hente en kupon i DSB’s app. I appen kan man også finde tilbud og fordele, for eksempel rabat på adgang til museer, og man kan købe Orange-billetter og andre togbilletter.

- Kampagnen skal få flere ind i S-togene og på sigt gøre de rejsende opmærksomme på, hvad de kan bruge DSB’s app til. Men i første omgang vil vi bare gerne give de rejsende mulighed for at bruge S-toget til gode oplevelser, siger Charlotte Kjærulff.

Kampagnen fortsætter resten af søndagene i december.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...