Her er vinderen af Rødovre Musikpris og 50.000 kroner

Prisen uddeles til nytårskoncert i Viften, her fra en tidligere udgave.

Prisen uddeles til nytårskoncert i Viften, her fra en tidligere udgave.

Foto: Per Dyrby

Rødovre Musikpris 2026 går til Luna Bülow Ersahin.

"Luna Bülow Ersahin er en af tidens mest markante stemmer i dansk musik og kendt for sin kompromisløse og gribende skildring af at være kurdisk/dansk kvinde i Danmark. Ubesværet og overbevisende bærer hun to verdener i én kunstnerisk stemme, og det gør hende til værdig vinder af Rødovre Musikpris 2026", skriver Rødovre Kommune i en pressemeddelelse.

Luna Bülow Ersahin har samarbejdet med blandt andre Tobias Rahim, "Smag på dig selv" og DRs pigekor. Med sit band AySay har hun turneret landet rundt de senere år og blandt andet spillet på Roskilde Festival og i DRs koncerthus. AySay har modtaget fire Danish Music Award Roots-priser og en Carl-pris, og til foråret udgiver bandet deres tredje studiealbum.

- Årets modtager af Rødovre Musikpris er en kunstner, der får kultur, sprog og identitet til at smelte sammen i musikken. Når Luna Bülow Ersahin træder på scenen, mærker man ikke blot hendes stemme – man mærker hele hendes verden. Hun bygger bro mellem lande, mellem tradition og fornyelse, og hun gør det med en autenticitet og kunstnerisk styrke, der har betaget publikum i både Danmark og resten af verden, siger borgmester Britt Jensen om prismodtageren.

- Det føles meget rent, og derfor er anerkendelsen særlig betydningsfuld for mig, siger
- Det føles meget rent, og derfor er anerkendelsen særlig betydningsfuld for mig, siger Foto: MIshael Fapohunda

Nytårskoncert

I starten af det nye år finder Luna Bülow Ersahin vej til Viften i Rødovre. Det sker søndag den 11. januar klokken 15, når Rødovre Musikpris traditionen tro uddeles i forbindelse med den årlige nytårskoncert. Her vil prismodtageren få selskab af sin kollega og veninde Rezwan Taha. 

Udover æren modtager Luna Bülow Ersahin også et kontant beløb på 50.000 kr. som en støtte til sin videre udvikling og færd ud i musikkens verden.

- Jeg er utrolig glad for at modtage musikprisen. Det er en ærespris, man ikke selv kan søge om, men som et dommerpanel vælger at tildele én. Det føles meget rent, og derfor er anerkendelsen særlig betydningsfuld for mig, siger hun.

For Luna Bülow Ersahin er musikken ikke bare en levevej – det er en passion, som hun ikke kan undvære i sit liv.

- Musik er den eneste måde, jeg kan finde ud af at være menneske på. Når jeg er ked af det, heler jeg gennem sang. Når jeg har et budskab, fortæller jeg det gennem sang. Musik er for mig både et frirum, men også et ansvar. Og så elsker jeg, at den giver mig mulighed for at skabe forbindelser mellem mennesker, generationer, kulturer og mellem det personlige og samfundsmæssige lag. For mig er musik både omsorg og oprør, sårbarhed og styrke. Og så elsker jeg det af hele mit hjerte, forklarer hun.

Med modtagelse af prisen kommer hun i fornemt selskab med blandt andre Vicky Singh, Kira and the Kindred Spirits, Teitur og Rezwan Farmi, der alle er tidligere modtagere af Rødovre Musikpris.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...