Flere anmeldelser om seksuelle overgreb på heste - blev fundet bundet

Nordsjællands Politi efterforsker en sag om seksuelle overgreb på to heste i Værløse. 

Hændelserne er sket i december med fem dages mellemrum.

Hændelserne er sket i december med fem dages mellemrum.

Foto: Jens Wollesen

To hesteejere har politianmeldt to tilfælde af seksuelle overgreb på heste.

Det fortæller DR Nyheder.

En af anmelderne er hesteejer Louise Larsen, der tidligere på måneden fandt sin shetlandspony bundet sammen på bagbenene. Dyrlæge og politi blev tilkaldt. 

- Det giver frygt og usikkerhed for så mange mennesker. Jeg har ingen ord for, at man kan gøre sådan noget mod dyr, udtaler hun blandt andet til P4 København i de regionale nyheder fredag morgen.

Fem dage efter skete et lignende tilfælde på en anden hest, der stod opstaldet samme sted.

Gerningsmanden er endnu ikke identificeret, men Nordsjællands Politi oplyser til DR, at sagen tages meget alvorligt, og at der foregår en grundig efterforskning.

Sjællandske Nyheder har forsøgt at få bekræftet sagen ved Nordsjællands Politi, men endnu uden held. 

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...