Digitalisering er blevet en fast del af hverdagen – men ikke alle føler sig trygge ved at bruge digitale løsninger som MitID, Digital Post, sundhedsapps eller andre sundhedsapps.
Det er baggrunden for, at der nu er mulighed for at tage online-kurser, oplyser Odsherred Bibliotek, Borgerservice og Kulturhuse (BOK). Det sker gennem det der kaldes eKurser.nu, en platform der tilbyder mere end 150 gratis onlinekurser.
Kurserne gennemføres med korte videoer og trin-for-trin-vejledninger, og tjenesten er oprindeligt udviklet i samarbejde med landets folkebiblioteker. Den er støttet af Digitaliseringsstyrelsen som en del af den nationale indsats for digital inklusion.
Kurserne kan tages hjemmefra eller med støtte fra kommunale medarbejdere, bibliotekarer eller it-frivillige. De er frit tilgængelige på www.ekurser.nu.