Den største stjerne er kåret

Mirna El Hayek vandt titlen efter at være blevet nomineret af sin 17-årige datter, Samia Taka.

Mirna El Hayek vandt titlen efter at være blevet nomineret af sin 17-årige datter, Samia Taka.

Foto: Presse

Taastrups største julestjerne er blevet fundet. 

Henover juledagene var flere forbi Imerco i City2 for at nominere den person, som de mener er byens største julestjerne. Imercos dommerpanel var ikke i tvivl om, at Mirna El Hayek havde fortjent den flotte titel.

En titel, der gives til en person, der får hverdagen til at lyse lidt ekstra. Mirna El Hayek vandt titlen efter at være blevet nomineret af sin 17-årige datter, Samia Taka.

- Vi har et utroligt tæt bånd, og jeg har været igennem et længere sygdomsforløb, hvor hun bare har været der for mig. Hun er altid smilende, hendes gode energi er helt særlig, og hun er så omsorgsfuld med en evne til at hjælpe alle omkring sig, fortæller Samia, der allerede har overbragt den gode nyhed til sin mor.

-  Jeg har forsøgt at give det hele videre til Samia – at man skal være der for andre og hjælpe, hvor man kan, siger Mirna El Hayek.

Udover at vinde titlen som Taastrups største julestjerne, modtog Mirna årets topstjerne fra Georg Jensen.

Hvem er din stjerne?

Kender du en person, der gør hverdagen lysere?

Hos Sjællandske Nyheder og på Lokalavisen Taastrup vil vi gerne fortælle gode historier om dem, der gør noget godt for andre, lyser op i hverdagen eller på en anden måde bidrager særligt positivt.

Har du et bud på sådan en person, så send os nogle linjer om vedkommende og fortæl os, hvorfor han/hun fortjener at få fortalt sin historie. Skriv også, hvordan vi kan få fat i vedkommende.

Måske kan vi lave en serie af artikler med mennesker der gør en forskel.

Send os dit tip på mail: taastrup.red@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...