Livløs person fundet i vandet

Opdateret: Den livløse mand er nu afgået ved døden. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder. 

Tidligt onsdag morgen har politiet været til stede ved Hundige Havn, hvor en livløs person er blevet fundet i vandet. 

Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi kan bekræfte, at vi har været til stede ved Hundige Havn, og der er blevet fundet en livløs mand i vandet, siger pressetalsmand ved Midt- og Vestsjællands Politi Maria Sander Hansen til mediet. 

Sjællandske Nyheder har ligeledes været i kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi, som bekræfter, at en livløs mand er fundet i vandet.

Politiet oplyser, at man modtog anmeldelsen i morges klokken 05.25, men har igen forladt stedet for kort tid siden. Personen er blevet kørt væk. 

Politiet efterforsker nu sagen nærmere, men har ikke yderligere oplysninger for nuværende. Samtidig oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at sagen er overgået til Københavns Vestegns Politi.

Vi følger sagen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...