Fuld turbo på festivalens første dag

Ringsted Festival opfylder et ønske fra mange, når de på åbningsdagen kan præsentere veteranerne Turboweekend.

Ringsted Festival opfylder et ønske fra mange, når de på åbningsdagen kan præsentere veteranerne Turboweekend.

Foto: Presse

I 2018 troede Turboweekend at de havde spillet deres sidste koncert, men i 2024 vendte de tilbage til de danske livescener med ny energi og ny musik.

Det er de glade for i Ringsted Festivals musikudvalg, da Turboweekend er en af de artister, som festivalgæsterne længe har efterspurgt.

Så nu kan man opleve dem på festivalens åbningsdag, hvor de om aftenen vil vælte publikum i Reaktoren med deres karakteristiske rock-elektriske energi.

Rock-elektrisk energi

Der var ingen som Turboweekend, da de debuterede i midten af 00’erne. Årene forinden havde den danske scene været præget af en melankolsk, indadvendt tone, men pludselig stod tre farverige karakterer frem med en udadvendt, soulet og rock-elektrisk energi. 

Med bandets første store radiohit, ’Into You’, stod det klart, at Turboweekends new rave-fester i den københavnske undergrund havde potentiale til at ramme landets største scener. 

Debutalbummet ’Night Shift’ i 2007 blev fulgt op af Turboweekends helt store gennembrud med gruppens andet album ’Ghost of a Chance’ fra 2009. 

Prisregn og hits

Hitsingler som ’After Hours’, ’Something or Nothing’ og ’Trouble Is’ førte til priser som 'Årets Hit' ved Gaffa Prisen og 'P3 Gennembruddet' ved P3 Guld, og Turboweekend, som turnerede i både ind- og udland, modtog en Danish Music Award som 'Årets Danske Livenavn' i 2011.

I 2015 udkom Turboweekends foreløbige musikalske punktum i form af ’Share My Thunder’, som bl.a. kastede hitsinglen ’Miles and Miles’ af sig.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...