Kato klar til at lukke nattefest med et brag

Kato er ved næste års Ringsted Festival tilbage på den store scene, hvor han lukker nattefesten fredag.

Kato er ved næste års Ringsted Festival tilbage på den store scene, hvor han lukker nattefesten fredag.

Foto: Presse

Som nogen nyt introducerer Ringsted Festival næste år 'Nattefesten', når Anlægsscenen afrunder den enkelte festivaldag. 

Hver af de tre festivaldage bliver det med ekstraordinære koncerter i lyd, lys og performance.

Torsdag holder Gilli nattefest, og lørdag styrer hollandske Tiësto festen.

Lyd, lys og fyrværkeri

På festivalens midterste dag, om fredagen, kan Ringsted Festival nu afsløre, at det bliver Kato, der vender tilbage på Anlægsscenen. 

Kato har ved sine seneste besøg på Ringsted Festival optrådt i Reaktoren, men er nu tilbage på den helt store scene, hvor han lover et historisk show i lyd, lys og fyrværkeri.

- Det bliver det største og vildeste, jeg nogensinde har leveret på Ringsted Festival, udtaler Kato i en pressemeddelelse fra Ringsted Festival.

Kongen af dj-scenen siden 2007

Kongen af den danske DJ-scene indspillede i 2007 sit første nr. 1-hit i Danmark, 'My House'. 

Siden har Katos udgivelser sammenlagt opnået mere end 40 guld- og platincertificeringer og han er blevet tildelt 10 priser fra Danish Deejay Awards, tre Gaffa-statuetter, en Zulu-award, samt en statuette fra Danish Music Awards.

Katos debutalbum 'Discolized' indeholdt flere store lokale hit som blandt andet 'Hey Shorty' og 'Desert Walk' - sange, som banede vejen for optrædener på de største danske festivaler.

Da det gik vildest for sig i 2012, var Kato på den ene eller anden måde involveret i mindst ét dansk nr. 1-hit i måneden.

Filosofien og styrken i hans musik er at kombinere genrer, men med et ekstremt fokus på det kommercielle potentiale og en nysgerrighed for at opdage trends i musikken. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...