Die Herren besøger Støberihallen med U2’s største hits

Musikforeningen De Røde Veste inviterer til koncert med U2-tributebandet Die Herren lørdag 28. december kl. 21.00 i Støberihallen. Bandet afrunder årsturnéen med koncerten, hvor de spiller en række af de kendte sange fra det irske band U2.

Die Herren har igennem 34 år optrådt over 2.500 gange. Bandet har besøgt både store festivaler og mindre spillesteder rundt om i Danmark og har markeret sig som et band, der lægger energi og engagement i deres optrædener. De medbringer en række U2-klassikere, blandt andre 'With or Without You', 'One', 'Where the Streets Have No Name' og 'Vertigo'.

Bandet beskriver selv, hvordan de nu er kommet til et punkt i karrieren, hvor “hver koncert bliver spillet, som var det den sidste. Det er alt – eller intet!!” Hertil lyder det videre, at “alle skal mærke at der sker noget med ’U2’s BEST ́25’”.

Billetter kan fortsat købes via musikforeningens hjemmeside derodeveste.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...