Første opgave er klar for nyansat centerchef i Hørsholm

Anne Straarup Skræp, 50 år, er fra nytår 2026 ny chef for Center for Politik, Personale og It i Hørsholm Kommune.

Anne Straarup Skræp, 50 år, er fra nytår 2026 ny chef for Center for Politik, Personale og It i Hørsholm Kommune.

Foto: Presse

Anne Straarup Skræp tiltræder 1. januar 2026 som nye chef for Center for Politik, Personale og It i Hørsholm Kommune.

Hun tager over efter Julie Appelt Honoré, der efter seks år i Hørsholm, er skiftet til en stilling som kontorchef i Kommunernes Landsforening.

Anne Straarup Skræp, 50 år, kommer fra en stilling som sekretariatschef i Børne- og Kulturforvaltningen i Esbjerg Kommune. 

Her har hun de seneste fem år haft ansvaret for betjeningen af to politiske udvalg og for de centraladministrative funktioner i en forvaltning med 3.500 medarbejdere.

Som centerchef for Politik, Personale og It i Hørsholm Kommune er hendes arbejdsopgaver at understøtte kommunalbestyrelsen, direktionen, borgmester og funktioner på tværs af organisationen med alt fra sekretariatsbetjening, projektledelse, jura, digitalisering, kommunikation, HR og IT.

Første arbejdsopgave

Anne Straarup Skræp er valgt til jobbet blandt 42 ansøgere, oplyser kommunaldirektør Morten Winge, der var formand for ansættelsesudvalget. 

- Anne har den helt rigtige erfaring at træde ind i jobbet med, og vi oplevede til samtalerne en utroligt velreflekteret og behagelig leder med en god struktur og orden i både penalhuset og de menneskelige værdier. Jeg glæder sig til det nye samarbejde, siger Morten Winge i en pressemeddelelse.

Hørsholms nye centerchef ser også frem til at starte i sit nye job, hvor hendes første opgave bliver at sikre en god start den nyvalgte kommunalbestyrelse.

- Det glæder jeg mig til at tage fat på. Jeg har fået et virkeligt godt indtryk af Hørsholm Kommune, og især tankerne om det stærke fællesskab i en mindre kommune tiltaler mig, fortæller Anne Straarup Skræp, der ligeledes glæder sig til at møde medarbejderne i Center for Politik, Personale og It og til samarbejdet med politikere og resten af rådhuset.

Anne Straarup Skræp er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet.

Julie Appelt Honoré er stoppet som centerchef i Hørsholm Kommune efter seks års ansættelse.
Julie Appelt Honoré er stoppet som centerchef i Hørsholm Kommune efter seks års ansættelse. Foto: Presse

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...