Egedals nye flertal vil sætte ny kurs - her er vores plan

Målet er et samarbejdende byråd, hvor uenighed håndteres i dialog, lyder det fra den nye flertalsgruppe i Egedal Kommune.

Målet er et samarbejdende byråd hvor uenighed håndteres i dialog og hvor beslutninger formes gennem åben politisk debat med respekt for både flertal og mindretal, lyder det fra flertalsgruppen i Egedal med borgmester Birgitte Neergaard-Kofod i spidsen.

Målet er et samarbejdende byråd hvor uenighed håndteres i dialog og hvor beslutninger formes gennem åben politisk debat med respekt for både flertal og mindretal, lyder det fra flertalsgruppen i Egedal med borgmester Birgitte Neergaard-Kofod i spidsen.

Foto: Kenneth Tanzer

Egedal Byråd vedtog i sidste uge en ny konstituering for byrådsperioden 2026 til 2029. Syv partier med Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Et Samlet Egedal, Socialistisk Folkeparti, Lokallisten Ny Egedal, Dansk Folkeparti og Enhedslisten står bag aftalen, og i en pressemeddelelse sætter flertalsgruppen ord på forløbet og ønskerne for den kommende periode.

- Aftalen udspringer af et fælles ønske om at styrke demokratiet sikre bedre rammer for kommunens medarbejdere og skabe et tydeligt politisk lederskab med udgangspunkt i byrådet og fagudvalgene. Konstitueringen bygger på ambitionen om at åbne de politiske processer og skabe en ny samarbejdskultur præget af gennemsigtighed dialog og respekt på tværs af partier, lyder det i pressemeddelelsen.

- Den politiske kurs for de kommende fire år er bevidst ikke fastlagt på forhånd. Det er afgørende, at alle partier og lister i byrådet får reel indflydelse på både processen og den retning, der skal sættes for Egedal. Derimod er retningen for hvordan beslutninger i Egedal fremover skal træffes nu slået fast med fokus på åbenhed tidlig inddragelse og et stærkt politisk samspil i fagudvalgene, lyder det.

Deltog aktivt

De syv partier understreger, at i processen frem mod konstitueringen blev alle partier i byrådet inviteret til dialog om deltagelse i samarbejdet både på valgnatten og i tiden efter. 

- Nogle partier deltog aktivt i drøftelser om at blive en del af samarbejdet mens andre forholdt sig mere afventende i forløbet. I slutfasen tilkendegav enkelte partier et ønske om at indgå i konstitueringen. I den forbindelse blev der fremsat krav om at genåbne og genforhandle hele aftalen samt om tildeling af et betydeligt antal formandsposter. Disse forudsætninger kunne ikke forenes med den aftale og proces der allerede var etableret mellem de syv partier hvorfor en udvidelse ikke kunne gennemføres på det grundlag, lyder det.

Partierne bag konstitueringen slår fast, at de lægger stor vægt på samarbejde i hele byrådet. 

Dialog og respekt

- Den politiske hverdag skal være kendetegnet ved åben dialog og respektfuld uenighed hvor alle partier inviteres ind i de politiske drøftelser og får mulighed for at bidrage aktivt til at forme løsningerne for Egedal. Konstitueringen har samlet både formands- og næstformandsposter i udvalgene blandt partierne bag aftalen. Det sker for at sikre en tydelig politisk ledelse i fagudvalgene og skabe stærke rammer for det politiske arbejde, så beslutninger udvikles tæt på de faglige drøftelser hvor alle byrådets partier deltager og kan præge sagernes indhold, lyder det.

Målet er et samarbejdende byråd hvor uenighed håndteres i dialog og hvor beslutninger formes gennem åben politisk debat med respekt for både flertal og mindretal.

- Alle syv partier gik til valg på ønsket om en ny politisk kultur i Egedal. Det mandat tager konstitueringen nu på sig og partierne ser frem til at tage fat på arbejdet sammen med hele byrådet når den nye periode begynder den 1. januar, lyder det.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...