Bilist meldte sig efter dødsulykke - nu er han sigtet for uagtsomt manddrab

65-årig mand fra Klampenborg har meldt sig selv efter 80-årig mandlig cyklist fredag blev kørt ned i T-kryds i Frederiksværk og døde af sin kvæstelser.

I krydset Helsingevej og Nyvej i Frederiksværk cyklede den 80-årige lokale mand og blev ramt en bil, ført af en 65-årig mand fra Klampenborg.

I krydset Helsingevej og Nyvej i Frederiksværk cyklede den 80-årige lokale mand og blev ramt en bil, ført af en 65-årig mand fra Klampenborg.

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi har anholdt og sigtet en 65-årig mand for uagtsomt manddrab efter han fredag eftermiddag i bil påkørte en 80-årig cyklende mand, der senere på aftenen døde af sine kvæstelser.

Vagtchef Kaspar Bengtsson fra Nordsjællands Politi oplyser til Sjællandske Nyheder, at man fredag kl. 13.33 fik en anmeldelse om, at der lå en livløs ældre mand med en cykel på vejen i T-krydset Helsingevej og Nyvej i Frederiksværk. 

- Der blev fundet vragdele på stedet. Derfor var vores hypotese, at cyklisten blev påkørt af et køretøj, som forlod stedet, oplyser Kaspar Bengtsson.

Den 80-årige mand blev i ambulance kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han døde kl. 19.18. Mens politiet fortsatte undersøgelserne på ulykkesstedet, dukkede der en mand op og meldte sig. 

- Der er tale om en 65-årig mand fra Klampenborg. Han fortæller, at det er ham, der har påkørt cyklisten. Han bliver anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab samt for overtrædelser af færdselsloven. Efter endt afhøring løslader vi ham og har ikke planlagt at fremstille ham i grundlovsforhør, oplyser vagtchef Kaspar Bengtsson.

Det er endnu ikke afdækket, hvordan ulykken er sket. En bilinspektør har fredag eftermiddag foretaget undersøgelser på ulykkesstedet, der er i et sommerhusområde. 

Undersøgelsen skal være med til at klarlægge, hvad der er sket. I den forbindelse efter Nordsjællands Politi vidner, som har været eller kørt på stedet omkring kl. 13.30. Det kan også være vidner, der kører i en bil, som optager video.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...