2010, 2012, 2013, 2014, 2016, 2019, 2023, 2024 og nu 2026.
Er der en artist, som gæsterne på Ringsted Festival virkelig holder af, så er det Rasmus Seebach.
Til sommer vender han tilbage til Ringsted Festival for niende gang siden festivalens start i 2005. Det gør ham til den artist, der har optrådt flest gange på festivalen.
Det er torsdag eftermiddag, festivalens åbningsdag, at man kan se frem til show, fest og fællessang med Rasmus Seebach, når han indtager Anlægsscenen.
Publikum kan glæde sig til en koncertoplevelse fyldt med nærvær, energi og de sange, der har været soundtracket til mange danskeres liv de seneste 15 år.
Rasmus Seebachs debutalbum udkom i 2009, og siden har han sat et markant præg på den danske musikscene. I 2025 vendte han tilbage fra en længere pause med singlen "Sandheden", som Artigeardit også er med på.