Flådefirma overtager digebygger

Vesta Fjord i gang med arbejdet med mole i Korsør Lystbådehavn.

Vesta Fjord i gang med arbejdet med mole i Korsør Lystbådehavn.

Foto: Søren Arildsen

Den store entreprenørvirksomhed Munck, der har hovedsæde i Nyborg, har netop overtaget firmaet Vesta Fjord A/S, som har udført flere kystsikrings- og havneopgaver i Korsør.

Det er Vesta Fjord, som har stået for opbygningen af de to nyetablerede diger på Halsskov. Det mindre dige ud for Strandvej Strand, og det noget større dige ud for Værftet Strand, som blev indviet i den forgangne weekend.

Ud over de to digeprojekter, er Vesta Fjord også i gang med at udbygge lystbådehavnen i Korsør, hvor en ny mole skal sikre havnen mod bølgegang op ophobning af sand.

Entreprenørfirmaet Munck A/S udfører en række store opgaver både i Danmark og udlandet. Det er datterselskabet Munck Havne, som skal stå for udbygningen af havnefaciliteterne på Flådestation Korsør.

Opgaven på flådestationen omfatter blandt andet nye kajarealer, spunsvægge og tekniske installationer, en uddybning af havnebassinet samt højvandssikring af området. 

Opgaven med at udbygge flådestationen forventes at løbe op i 400 millioner kroner.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...