Nyt stormagasin rykker ind i Rødovre Centrum

Salling i Rødovre Centrum får tre etager med et særlig fokus på skønhed og mode til kvinder og mænd.

Salling i Rødovre Centrum får tre etager med et særlig fokus på skønhed og mode til kvinder og mænd.

Foto: Brian Poulsen

Det kom som et chok, da Rødovre Centrum tidligere på året afslørede, at 60-års parløb med stormagasinet Magasin ophørte. Nu er afløseren fundet, og det bliver en anden gigant, der overtager det 5000 kvadratmeter store lejemål i tre etager.

I en pressemeddelelse oplyser Salling Group, at de tager ’et historisk skridt ind i københavnsområdet’, når Salling åbner i Rødovre Centrum.

Læs også

- Vi oplever en stærk efterspørgsel efter Salling på Sjælland. Med åbningen i Rødovre Centrum tager vi endnu et vigtigt skridt ind i Storkøbenhavn, hvor vi i forvejen møder rigtig mange kunder online, og nu kan vi tilbyde dem endnu et fysisk Salling-univers tættere på deres hverdag, udtaler direktør i Salling, Marianne Bedsted.

De nuværende lokaler i Rødovre Centrum skal renoveres og omdannes til et Salling-univers i tre etager, og Salling Group oplyser, at stormagasinet kommer til at have et særlig fokus på skønhed og mode til kvinder og mænd.

I efteråret 2026 slår Salling dørene op i Rødovre Centrum. På billedet ses centerdirektør Jacob Birkbøll og Marianne Bedsted, der er direktør i Salling.
I efteråret 2026 slår Salling dørene op i Rødovre Centrum. På billedet ses centerdirektør Jacob Birkbøll og Marianne Bedsted, der er direktør i Salling. Foto: Klaus Sletting

I Rødovre Centrum er administrerende direktør Jacob Birkbøll også ganske godt tilfreds med at Salling bliver en del af Danmarks ældste shoppingcenter.

- Vi er utroligt stolte af at kunne byde Salling velkommen, som ny lejer i Rødovre Centrum. Vi ser frem til et langt og godt samarbejde, hvor centrets kunder kan glæde sig til nye oplevelser samt høj kvalitet og service – et stærkt supplement til vores 160 butikker og 50 klinikker. Rødovre Centrum fylder 60 år den 1. april 2026, og det er en fantastisk anledning til at åbne et nyt kapitel sammen med Salling, fortæller Jacob Birkbøll.

Hvis alt går efter planen, vil Salling slå dørene op i Rødovre Centrum i efteråret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...