Svogerslev Aftenskole inviterer byens borgere til julekoncert torsdag 11. december, hvor der er koncert med hele tre orkestre i Teatersalen på Lynghøjskolen klokken 19.30.
Aftenen markerer afslutningen for Svogerslev Hornorkester. Efter mere end 40 år på scenen har medlemmerne valgt at spille deres sidste koncert. Nogle har fundet nye musikalske projekter, mens andre lægger instrumentet på hylden.
Aftenen starter med netop Svogerslev Hornorkester på scenen. Svogerslev Harmoniorkester tager herefter over, og to lokale blæserensembler giver deres bidrag til stemningen. Svogerslev Brass Band afslutter arrangementet.
Svogerslev Aftenskole fortsætter traditionen de kommende år, og til efteråret fejrer Svogerslev Harmoniorkester sit 40-års jubilæum.
Koncerten byder på julemusik og fællessang, og sanghæfter bliver delt ud, så alle kan synge med.