Natten til mandag anmeldte en 21-årig mand fra Roskilde, at han var ankommet til Æblehaven i bil sammen med to venner.
Her var de blevet truet af to maskerede personer, som havde taget kontakt til dem, mens de sad i køretøjet og truet dem.
De maskede mænd havde medbragt en hammer, der blev kastet mod bilen, da den forlod stedet, ligesom bilen var punkteret på det ene dæk.
Politiet kørte frem til stedet, og i den forbindelse forlod flere køretøjer stedet. De to køretøjer blev standset af politiet.
I det ene køretøj fandt politiet flere koben, to hamre samt en hobbykniv.
De to personer i bilen blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, da de ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål med at medbringe værktøjet, der kan bruges som våben.