Formodede hooligans anholdt for at overfalde mand fra fodboldklub

En mand, som har en arbejdsmæssig relation til Brøndby IF, blev i oktober overfaldet. Nu er seks anholdt

Politiet slog mandag morgen til på flere adresser, hvor en gruppe af formodede hooligans blev anholdt for et groft overfald. (Arkivfoto).

Politiet slog mandag morgen til på flere adresser, hvor en gruppe af formodede hooligans blev anholdt for et groft overfald. (Arkivfoto).

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En 42-årig mand endte i oktober flere dage på hospitalet, efter at han blev udsat for et overfald foran sit hjem i Solrød.

Offeret har en arbejdsmæssig relation til Brøndby IF, og Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udspringer af hooligan-miljøet.

Mandag er seks personer blev anholdt i sagen, oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

- Det er vores opfattelse, at overfaldet er sket på grund af offerets tilknytning til fodboldklubben Brøndby, og ellers er der tale om et fuldstændig umotiveret overfald begået mod en mand for øjnene af hans familie, siger efterforskningsleder Liza Pallesen i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet så mandens kone og barn, da overfaldet skete.

Gruppen er blevet anholdt på forskellige adresser i og omkring København, i Nordsjælland og på Vestsjælland.

Ifølge pressemeddelelsen har flere andre politikredse bidraget med at få kortlagt de mistænktes færden og forbindelser til hooligan-miljøet.

Politiet oplyser ikke, hvilken klub de mistænkte er tilhængere af.

Det står mandag morgen endnu ikke klart, om de seks anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Læs også

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...