Lidl åbner ny butik i Kokkedal - og chefen er næsten lokal

Lidl åbner ny butik i Kokkedal med lokal butikschef, der fokuserer på fællesskab og kvalitet.

Benjamin Bohn er butikschef i den nye Lidl-butik, der åbner i Kokkedal den 4. december.

Benjamin Bohn er butikschef i den nye Lidl-butik, der åbner i Kokkedal den 4. december.

Foto: Peter Theglev

Når Lidl åbner dørene til sin nye til sin nye butik på Højengen 2 i Kokkedal den 4. december, bliver det med den erfarne og lokalkendte  butikschef Benjamin Bohn ved roret. 

Han har været en del af Lidl i 2,5 år og har de seneste to år ledet butikken i Sorgenfri. Nu vender han tilbage til et område, han har et særligt forhold til – både privat og professionelt.

Benjamin bor til daglig i Espergærde og har svigerfamilie i Nivå-Kokkedal-området. 

- Kokkedal er et spændende og mangfoldigt område, som jeg kender rigtig godt. Jeg har både familie og venner her, og byen rummer noget særligt. Her møder man alle typer mennesker, fra den travle pendlertype til familier og nytilkomne, der er i gang med at skabe sig et liv. Det gør området levende, og det glæder jeg mig til at blive en del af, siger Benjamin Bohn i en pressemeddelelse fra Lidl.

For mig handler det ikke kun om drift, det handler om mennesker.

Benjamin Bohn, butikschef Lidl i Kokkedal

Lokalt omdrejningspunkt

Butikschefen understreger, at det ikke blot handler om at åbne en ny butik, men om at skabe et lokalt omdrejningspunkt, hvor kunderne kan mærke engagement og nærvær – og altid få mest for pengene.

Den nye butik er på 983 kvadratmeter og er designet, så den passer ind i områdets arkitektur med de mange hvide huse. 

- Jeg vil gerne vise, at Lidl kan levere både kvalitet, service og de bedste priser i byen, fortæller Benjamin Bohn.

Butikschefen har selv håndplukket sit team, som består af både erfarne Lidl-medarbejdere og nye lokale kræfter.

- Mit team er sammensat af medarbejdere, der virkelig vil det her. De brænder for kundeservice, kender området og kan bidrage til en god stemning. For mig handler det ikke kun om drift, det handler om mennesker. Kunderne og medarbejderne skaber sammen butikken, og jeg er sikker på, at vi får et brag af en arbejdsplads og et brag af en indkøbsoplevelse, siger Benjamin Bohn i pressemeddelelsen.

Den nye Lidl-butik slår dørene op torsdag den 4. december klokken 8.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...