Skoleelever i Egedal får privatøkonomi på skemaet

PwC vender tilbage til Ganløse med et endagsforløb i 'Ung privatøkonomi', der skal klæde elever på til at tage ansvar for deres økonomi.

Elever fra Ådal Skole blev også undervist i endagsforløbet i 'Ung privatøkonomi' i oktober.

Elever fra Ådal Skole blev også undervist i endagsforløbet i 'Ung privatøkonomi' i oktober.

Foto: Foto: PwC

Efter et vellykket endagsforløb i 'Ung privatøkonomi' for 8. klasseeleverne på Ådal Skole i oktober er turen nu kommet til skolens 9. klasse. Som et led i PwC’s samfundsengagerende arbejde besøger medarbejdere fra PwC igen skolen for at undervise i en nytænkende form for matematikundervisning, hvor eleverne bliver undervist i blandt andet budgetter, opsparing og lån.

Endagsforløbet med undervisning i ’Ung privatøkonomi’ vækker begejstring på Ådal Skole.

- Vi er glade for, at PwC endnu engang har lyst til at komme ud og undervise i et endagsforløb i Ung privatøkonomi, da vi synes, at indholdet og deres formidling fungerer rigtigt godt til vores unge mennesker. Vi ser frem til, at de unge får indsigt i privatøkonomi og forhåbentlig får forståelse for, at opsparing er rigtig godt i forhold til kviklån, siger Julie Colberg Ehlers, matematik- og samfundsansvarslærer på Ådal Skole.

PwC glæder sig også over at være med til at ruste eleverne til at forstå og håndtere deres privatøkonomi.

- Hos PwC ser vi en stor værdi i at undervise skoleelever i Ung privatøkonomi, da det klæder dem på til at håndtere økonomiske udfordringer og styrker deres evne til at mestre deres egen privatøkonomi, siger Flemming Eghoff, partner i PwC i Hellerup.

PwC underviser i Ung privatøkonomi på Ådal Skole som et led i initiativet 'Purpose Day – Sammen om fremtiden', hvor alle medarbejdere i PwC får mulighed for at bruge en dag på en samfundsengagerende aktivitet, som kan gøre en forskel for andre. I år har initiativet fokus på at støtte op om projekter, der skaber bedre rammer for børn og unge.

Vil bidrage

- For os i PwC er det afgørende at bidrage positivt til lokalsamfundet. Med vores Purpose Day-tiltag ønsker vi at skabe en positiv forandring og engagere os i samfundsaktiviteter, der skaber bedre rammer for børn og unge. Det er derfor glædeligt at se, at medarbejdere fra PwC har lyst til at engagere sig i undervisningen i Ung privatøkonomi, siger Flemming Eghoff i en pressemeddelelse.

Ung privatøkonomi er et undervisningsforløb, der giver elever mulighed for at prøve kræfter med opgaver inden for fx budgettering, statistik og procentregning, alt sammen med udgangspunkt i deres egen hverdag.

Samme tilgang bliver anvendt på Ådal Skole, hvor medarbejdere fra PwC vil skabe en inspirerende og lærerig dag. Indsatsen skal fremme, at børn tidligt lærer at håndtere økonomiske udfordringer og forebygge økonomiske vanskeligheder senere i livet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...