Johan Thomas Lundbye blev kun 29 år, inden han faldt som frivillig i treårskrigens første år - det skete ved en vådeskudsulykke allerede inden, at han nåede at komme i kamp.
På dette tidspunkt havde han allerede slået sit navn fast som en fremtrædende dansk kunstmaler i samme generation som Skovgaard, Frølich og Jerichau. Lundbye var landskabsmaler og og havde en særlig forkærlighed for dyr, som han betragtede som sine “venner”.
Lundbye blev hurtigt klar over, at han ville skildre danske motiver og specielt landskabet. Det gjorde han i malerier og en lang række stregtegninger og realiserede dermed nogle af den indflydelsesrige kunsthistoriker N.L. Høyens tanker om at male det nationale. Næsten halvdelen af motiverne er fra naturskønne egne, der har betaget Lundbye.
Dette er denne - måske lidt upåagtede danske maler - som forfatteren: Peter Løhr har skrevet en roman om: Hulemennesket. Nu har forfatteren lavet et foredrag om Johan Lundbye med forklaringen på, hvorfor han valgte at skrive en hel roman om guldaldermaleren.
Peter Løhrs tese er, at når der i disse år er meget stort fokus på guldaldermalerier, skyldes det, at når vi som mennesker føler os presset af krig og klima og andre storpolitiske ting, så drømmer vi os ind i guldalderen, hvor alt endnu var smukt.
Peter Løhr er gæst i Hyggeklubben Hårlev-Varpelev på torsdag 31. marts kl. 14-16, hvor han vil fortælle om Johan Lundbye korte, men betydningsfulde liv.
Alle er velkomne. Der er gratis adgang samt kage og kaffe.
