Det var ikke kun flere flere store partier og det danske fodboldlandshold, der på valgaften løb ind i nederlag.
Farum Volleyligas damer delte skæbne med de nævnte, da holdet led et knebent nederlag på udebane mod DHV fra Odense.
I første sæt gik der lang tid før Farum fandt melodien - men da var det for sent og sættet gik til hjemmeholdet DHV Odense (25-21).
I andet og tredje sæt kom Farum bedre fra start, og selv om pointene gik frem og tilbage, vandt Farum begge sæt (25-23 og 25-21).
Fra starten af fjerde sæt gik det slet ikke gæsternes vej, og sættet gik sikkert til hjemmeholdet, med cifrene 25-11.
Dermed skulle kampen ud i et femte og afgørende sæt. Farum kom flot i gang og var foran hele vejen, og havde to matchbolde, men sejren endte i Odense.