Byg redekasser og hyg med kakao

Alle aldre kan være med til at bygge redekasserne.

Alle aldre kan være med til at bygge redekasserne.

Foto: Presse

Ørneklubben Nordsjælland inviterer lørdag den 29. november kl. 10-13 til fugleværksted på Vestre Hus, hvor både store og små kan være med til at bygge redekasser og forme fedtkugler til vinterfodring af havens fugle.

Materialerne til fuglekasserne er skåret ud i de rette mål, så det er lige til at gå til. Undervejs bliver der tændt op i bålet, og deltagerne kan hygge sig med varm kakao.

Arrangementet er gratis, men tilmelding via visesinaturen.dk er nødvendig for at sikre, at der er materialer nok til alle. Én tilmelding giver materialer til en fuglekasse, men man er meget velkommen til at være flere om at bygge den sammen.

Arrangementet er en del af projektet "Vi ses i naturen", der skaber nye naturaktiviteter i samarbejdet mellem foreningslivet og Vestre Hus Børnenaturcenter. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Allerød Kommune.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...