Sneen er begyndt at falde over Sjælland. Her kan man visse steder forvente, at der falder op til 15 centimeter sne.
Det bekræfter DMI overfor Sjællandske Nyheder.
Sneen vil primært falde over Sjælland torsdag, og særligt ét sted ser ud til få en stor mængde.
- Nordsjælland er nok der, hvor der vil ende med at komme mest sne. Det kommer i løbet af torsdagen. Der kan måske komme 10-15 cm, siger Hans Wanner, som er vagthavende meteorolog ved DMI .
Mystisk besked tikket ind - nu er det slut med at løfte dæk ud af bilen
Der er dog også chance for sne på resten af Sjælland. Og onsdag aften faldt sneen også på midt- og sydsjælland. Blandt andet i Ringsted og Slagelse.
Snevejret skyldes, ifølge DMI, at et mindre lavtryk forventes at bevæge sig langsomt fra Sønderjylland til Bornholm. Lavtrykket vil medføre en del nedbør, hvoraf en del af det kan komme som sne.
Hans Wanner gør opmærksom på, at det stadig er usikkert, hvor meget sne, der vil falde.
Sommerdæk - så meget kan det koste dig
Se nogle af læsernes billeder her