Der var tæt kamp om det ottende og sidste socialdemokratiske mandat ved kommunalvalget i Rødovre.
Tirsdag nat gennemleverede Jesper Clausson et sandt kommunalvalgs-deja-vu, og noget nær en gentagelse af den nervepirrende aften, han oplevede i 2021, hvor han missede en plads i kommunalbestyrelsen med blot én stemme efter fintællingen.
Men i modsætning til kommunalvalget i 2021 kunne Jesper Clausson denne gang ånde lettet op, da de personlige stemmer tikkede ind tidligt onsdag morgen.
Med 215 personlige stemmer trak Clausson nemlig det længste strå i en tæt duel med partifællen Birgitte Glifberg, der fik 13 stemmer færre, om det sidste socialdemokratiske mandat.
- Jeg er først og fremmest glad på mit partis vegne. Vi er blevet ramt af en landspolitisk vind, som også har blæst ind over Rødovre, men det landede heldigvis godt, siger Jesper Clausson med henvisning til, at der i de sene nattetimer landede en bred konstitueringsaftale, der sikrer Socialdemokratiet borgmesterposten.
For Jesper Clausson personligt blev valgnatten en neglebider, da han på forhånd vidste, at han var i direkte duel mod flere partifæller og få mandater. En forkølelse gjorde dog, at han ikke blev hængende til valgarrangementet i Viften til den bitre ende, men i stedet måtte gå hjem klokken tre i nat.
- Jeg kunne ikke sove, så jeg lå og fulgte resultaterne alligevel. En god byrådskollega ringede til mig klokken lidt over seks og sagde, at jeg kom ind. Det var en lettelse, fortæller det nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlem.
En personlig fortælling om velfærd
Jesper Clausson har en historie, der knytter ham tæt til Rødovre. Som barn blev han tvangsfjernet fra sin mor, der kæmpede med misbrug og fængselsophold, og voksede op hos en plejefamilie i Holbæk.
En historie, som han tidligere har fortalt til Sjællandske Nyheder.
I dag bor Jesper igen i Rødovre med sin hustru og tre børn og arbejder i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Clausson har ofte fortalt, at han skylder kommunen sit liv, fordi de greb ind i tide. Samtidig peger han på behovet for bedre opfølgning og støtte til anbragte børn. Et område, han vil kæmpe for som nyvalgt.
- Min personlige fortælling er også en fortælling om, hvornår velfærdssamfundet lykkes. Det er for vigtig en historie til bare at give op, siger han.