Det meste af valgdagen tydede alt på, at stemmeprocenten ville blive lavere end ved kommunalvalget i 2021, men det blev der lavet om på i de sidste timer, inden valgstederne lukkede.

Faktisk stod folk stadig i kø ved flere valgsteder, da klokken passerede 20, og valghandlingen egentlig skulle være afsluttet. 

På Roskilde Bibliotek og Sct. Jørgens Skole skulle man helt frem til omkring klokken 20.45, før den sidste vælger havde sat sit kryds.

Det store afsluttende rykind betød, at stemmeprocenten endte på 72,8, hvilket var over valgdeltagelsen i 2021, hvor 70 procent af de stemmeberettigede afgav en stemme.

Det er dog stadig lavere end ved kommunalvalgene i 2017 og 2013, hvor henholdsvis 74,1 og 73,7 procent stemte.

Jarlov-effekten

Kigger man på de enkelte afstemningsområder, var interessen størst i Klostermarken og Svogerslev, mens Tjørnegård og Snoldelev udgør bunden.

Tjørnegård, som tidligere hed Æblehaven, var det eneste område, hvor stemmeprocenten var under 60, men trods alt steg fra 55,4 i 2021 til 59,0 i år.

Den negative historie var snarere Snoldelev, der med en stemmeprocent på 64,4 måtte se sig overhalet af Østervang, som stod for en markant stigning på over fem procent, fra 59,6 til 64,8.

Vindinge var et af to områder, hvor stemmeprocenten gik tilbage, fra 79,6 i 2021 til 78,1 denne gang. Godt nok blev der afgivet 62 flere stemmer i forhold til sidst, men i mellemtiden er der kommet 123 flere stemmeberettigede til.

Stemmeprocenten var også lavere i Viby, hvor de to afstemningsområder Dåstrup og Viby var blevet slået sammen til et, og det lader til at have påvirket resultatet. I 2021 havde Dåstrup en stemmeprocent på 78,1 og Viby 73,3, men det samlede Viby kunne kun mønstre 72,8.

De største stigninger tegnede Gadstrup og Jyllinge sig for, begge med over seks procent. I Gadstrups tilfælde kan stigningen sikkert tilskrives Rasmus Jarlov, som bor i området, da næsten hver tredje stemme gik til Det Konservative Folkeparti.