Borgmesteren hedder stadig Knud

Efter langstrakte forhandlinger kunne Knud Vincents (V) omkring klokken tre præsentere de partier, der har konstitueret sig. 

Knud Vincents (V) fortsætter som borgmester.

Knud Vincents (V) fortsætter som borgmester.

Foto: Søren Øhlers

Slagelse Kommunes borgmester hedder stadig Knud Vincents. Det står klart efter kommunalvalget tirsdag og de efterfølgende forhandlinger natten til onsdag. 

For at danne et flertal, måtte Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF overbevise nye partier om at indgå i det fortsatte samarbejde. 

Den ide var Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance med på - dog efter lange forhandlinger. 

Ifølge Sjællandske Nyheders oplysninger, var en af de større knaster, at det ikke var alle fra Danmarksdemokraterne, der var overbeviste om, at det var en god ide at indgå i en konstituering. 

Klokken 3 var partierne dog nået til enighed. 

Knud Vincents har haft stor fremgang i sit personlige stemmetal.
Knud Vincents har haft stor fremgang i sit personlige stemmetal. Foto: Emilie Haumann Munck

Læs også

Ny viceborgmester

Mens borgmesteren forbliver den samme, er der udskiftning på viceborgmesterposten, hvor Jane Dahl (K) erstattes af Jørgen Grüner (SF).

Dansk Folkeparti virkede længe til at skulle være en del af konstitueringen, men få minutter før de konstituerede partier trådte ud, forlod Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti forhandlingerne. 

Flertalsgruppen udgør i den kommende byrådsperiode 17 mandater. 

Tilbagegang for Radikale

For Radikale Venstre blev kommunalvalget en større udfordring end de havde regnet med. Hvor partiet ved sidste kommunalvalg fik to mandater er der i den kommende byrådsperiode kun ét mandat. Et mandat, partiet har fået grundet deres valgforbund med Storebæltslisten.

Sådan ser aftalen mellem partierne, der udgør flertallet bag Knud Vincents (V) som borgmester.
Sådan ser aftalen mellem partierne, der udgør flertallet bag Knud Vincents (V) som borgmester. Foto: Privat

- Det skal vi have drøftet i vores bagland. Det er klart, at når man har taget nogle af de beslutninger, som vi har været en del af, så koster det også noget. Det koster os mange stemmer, og det udgjorde en trussel mod det ene mandat, vi har fået nu. Nu skal fintællingen opgøres, men jeg antager, at vores mandat er sikret. Jeg har dog været så længe i politik, at man aldrig skal sige aldrig. 

- Vi er dem, de andre ikke vil lege med

For Storebæltslisten blev det til et enkelt mandat med deres 1.907 stemmer og med sig gennem et .valgforbund sikrede de også et mandat til Radikale Venstre. Alligevel er de ikke blev budt op til dans under aftenens forhandlinger.

- Når man står som en lokalliste med så mange stemmer som os, og man ikke engang bliver rakt ud til, så det siger noget. I vores valgforbund har vi endda slæbt et andet parti med ind. Jeg synes det viser tydeligt, hvad det er, der foregår i Slagelse byråd, siger Tina Lyngbye, der var det øverste navn på listen.

- Vi har overhovedet ikke være med i nogen forhandlinger, der er slet ikke rakt ud til os. Vi har vidst fra starten, at vi ikke ville blive en del af en konstituering, for der er ikke rakt ud til os. 

Adspurgt om, hvorvidt Storebæltslisten kunne se sig selv i den konstituering, der natten til onsdag blev præsentere, var svaret klart nej. 

Umage par 

Den kommende viceborgmester hedder som nævnt Jørgen Güner og kommer fra SF. Og selvom samarbejdet lige fra SF til Liberal Alliance må siges at være umage, er det alligevel den helt rigtige beslutning, lyder det fra Grüner. 

- Vi havde gerne peget på Britta Huntley (S) som borgmester og det var også en del af forhandlingerne. Det kunne lige pludselig ikke lade sig gøre, da andre partier trak sig, og så sagde jeg til dem, at vi måtte snakke med nogle andre, siger han og henviser til Dansk Folkeparti, der ikke havde fået grønt lys fra deres bagland til at pege på en socialdemokratisk borgmester.

Grüner ser ikke viceborgmesterposten som prisen for, at SF lagde sine mandater i en ellers blå kurv.

- Jeg vil pege på kontinuiteten som en fordel og det er en af grundene til, at vi indgår i konstitueringen. Vi har tillid til hinanden og nu udvider vi samarbejde.

Han peger på samarbejdet i den tidligere flertalsgruppe som godt. 

Fortsætter onsdag

Selvom konstitueringen er på plads, er der stadig et stort forhandlingsarbejde i vente forude. Derfor fortsætter forhandlinger om for eksempel udvalgsposter og tillægsaftaler i de kommende dage.

For Frida Qvist Kristensen fra Moderaterne, der ikke blev valgt, var natten alligevel en forhandling. Hun blev nemlig helt til konstitueringen var på plads. 

- Hvis man gerne vil have indflydelse på, hvem der bliver borgmester, må man forsøge at trække i nogle tråde. Jeg havde gerne set en anden vej, men nu må vi se, hvad der sker de næste par dage, siger hun.

Den kandidat med sjette flest personlige stemmer blev 21-årige Nordin Laursen, der også er den yngste kandidat i det kommende byråd.
Den kandidat med sjette flest personlige stemmer blev 21-årige Nordin Laursen, der også er den yngste kandidat i det kommende byråd. Foto: Emilie Haumann Munck

Personlige stemmer

Hvor Knud Vincents (V) ved kommunalvalget i 2021 fik 3.785 stemmer var det personlige stemmetal ved dette valg på 5.288 stemmer, hvilket altså er en stor personlig fremgang.

Næst efter Knud Vincents var det Britta Huntley, der fik flest personlige stemmer med et stemmetal på 2.378 stemmer. Et valg, som hun udtaler, at hun er meget tilfreds med.

Stemmeslugerne var derefter Henrik Brodersen (DF), der fik 1.085 stemmer, Anne Bjergvang, der fik 991 stemmer og Jane Dahl (C), der fik 863 stemmer - tæt efterfulgt af 21-årige Nordin Laursen fra Socialdemokratiet, der fik 852 stemmer. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...