Clara Rao ser ud til at vinde borgmesterposten

Clara Rao står til at blive Allerøds nye borgmester efter et stærkt valg for Venstre, mens flere partier oplever markante ændringer i byrådet.

Allerøds nye borgmester hedder Clara Rao

Allerøds nye borgmester hedder Clara Rao

Foto: Thomas Olsen

Allerøds nye borgmester bliver med alt sandsynlighed en kvinde for kun anden gang i kommunens 55-årige historie. Clara Rao og Venstre får et suverænt valg med næsten 31 procent af stemmerne i kommunen. 

Meget tyder på, at Clara Raos borgmesterpost bliver sikret med stemmer fra SF, S og LA.

Det er i hvert fald de fire partier, der forhandler her klokken 01.10 natten mellem tirsdag og onsdag.

Udenfor det gode selskab er Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Dermed er Venstre valgets store vinder.

Andre vindere er SF, der bliver største parti i rød blok, Enhedslisten, der fordobler sit mandattal fra 1 til 2 og Liberal Alliance, der for første gang kommer i byrådet.

Det Konservative Folkeparti går fra fire til fem mandater i byrådet, men går reelt tilbage, da man fik syv mandater ved sidste valg. I valgperioden valgte tre af dem dog at skifte til Moderaterne.

Apropos Moderaterne er det unge parti en af valgets helt store tabere, da partiet mister alle sine tre byrådsmedlemmer.

Socialdemokratiet bliver halveret fra fire til to mandater.

DF og Allerød Listen kom ikke ind.

Mandatfordeling i det nye byråd

  • Socialdemokratiet: 2
  • Radikale Venstre: 1
  • Konservative: 5
  • SF: 3
  • Liberal Alliance: 1
  • Moderaterne: 0
  • DF: 0
  • Allerød Listen: 0
  • Venstre: 7
  • Enhedslisten: 2

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...