Der var på forhånd lagt op til, at Michael Ziegler skulle fortsætte som borgmester i Høje-Taastrup. Og trods tilbagegang ser det fortsat ud til, at han kan fortsætte i posten som borgmester. Men De Konservative har ikke længere absolut flertal.
Det står klart efter alle stemmer er talt op i Høje-Taastrup Kommune.
De konservative er størst med 41,2 procent af stemmerne. Til gengæld går partiet tilbage fra 11 til 9 mandater.
Socialdemokratiet er fortsat næststørst, men går også tilbage og mister et mandat. Partiet går fra seks til fem mandater. Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre går alle fra et til to mandater. .
Her er hele resultatet (tallene i parentes er mandater i det nuværende byråd)
Socialdemokratiet: 18,5 procent af stemmerne = 4 mandater (6 mandater)
Radikale Venstre: 9,7 procent af stemmerne = 2 mandater (1 mandat)
De Konservative: 41,2 procent af stemmerne = 9 mandater (11 mandater)
SF: 8,4 procent af stemmerne = 2 mandater (1 mandater)
Liberal Alliance: 2 procent af stemmerne = 1 mandater (0 mandater)
Moderaterne: 1,1 procent af stemmerne = 0 mandater (0 mandater)
Dansk Folkeparti: 9,1 procent af stemmerne = 2 mandater (1 mandat)
Frie Grønne: 0,8 procent af stemmerne = 0 mandater (0 mandater)
Venstre: 1,9 procent af stemmerne = 0 mandater (0 mandater)
Enhedslisten: 7,2 procent af stemmerne = 1 mandater (1 mandat)
Hvad betyder resultatet?
Resultatet betyder, at Michael Ziegler og de konservative er størst, og sammen med Dansk Folkeparti, som har været trofaste støtter gennem mange år, kan partiet stensikkert beholde borgmesterposten, hvis de efter al sandsynlighed bliver enige om en konstituering.
Liberal Alliance er også inde med et mandat for første gang.