På trods af tilbagegang - Trine Græse regner med at tage borgmesterposten igen

Et andet parti med fremgang håber på et mandat mere i byrådet.

Trine Græse (S) regner med at blive borgmester igen på trods af tilbagegang.

Trine Græse (S) regner med at blive borgmester igen på trods af tilbagegang.

Foto: Amanda Liisberg Helding

Mere end halvdelen af stemmerne er talt op og det ligner landspolitikken. Socialdemokratiet går tilbage. Alligevel regner borgmester Trine Græse (S) med at tage borgmesterposten endnu engang.

Den Korte Version
  • Trine Græse forventer at beholde borgmesterposten trods Socialdemokratiets tilbagegang.
  • Socialdemokratiet er stadig det største parti i Gladsaxe, selvom de har mistet stemmer.
  • Græse satser på et tæt samarbejde med SF for en bred konstituering.
  • Dansk Folkeparti oplever fremgang og håber på et ekstra mandat i byrådet.
  • Stemmerne i Gladsaxe afspejler landspolitikken med fremgang for SF og Dansk Folkeparti.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Stemmer flytter sig, og vi er ikke færdige endnu. Det, jeg hæfter mig ved lige nu, er, at vi stadig er det markant største parti, siger den nuværende borgmester.

Derfor er hun stadig fortrøstningsfuld omkring, at hun beholder borgmesterkæden i endnu en valgperiode.

- Jeg går som en selvfølge ud fra, at aftalen holder. At vi som udgangspunkt har et rigtigt tæt samarbejde med SF, og vi derfra vil prøve at lave en bred konstituering.

På landsplan er Socialdemokratiet generelt gået tilbage i stemmer. Tænker du, at det hænger sammen med jeres tilbagegang?

- Det er der en vis sandsyndelighed for. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men det tænker jeg, det gør.

Læs også

På flere af valgstederne i Gladsaxe Kommune er det med omkring 10 procentpoint, mens nederlaget er mere blidt andre steder, hvor de lander på et minus på omkring seks procentpoint.

Lige under de seks procent i tilbagegang mærkes også hos De Konservative på udvalgte valgsteder

Dansk Folkeparti håber på et mandat mere

Og hvor er de stemmer gået hen? De er blandt andet gået til SF lige som Dansk Folkeparti også oplever fremgang. På den måde ligner Gladsaxe også landspolitikken.

Det oplever Kristian Tørning, der håber at blive valgt ind i byrådet for Dansk Folkeparti:

Dansk Folkeparti håber på to mandater.
Dansk Folkeparti håber på to mandater. Foto: Amanda Liisberg Helding

- Lige nu ser det rigtig pænt ud. Det ser ud til, at vi har en massiv fremgang på flere procenter. Måske hvis vi er heldige, kan vi få to mandater. Men nu må vi se, det er ikke alle steder, der er talt op endnu.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...