Alle nuancer af melankoli spundet ind i de smukkeste toner. Det var, hvad den nye power-duo Stine Bramsen og Kajsa Vala havde med til en stuvende fuld sal på Rotationen i Holbæk.

Bye Bye Brenda er duoens navn, og koncertgæsterne i Sidesporets Musikklub kunne høre det fra første sang: Den tidligere Alphabeat-forsanger Stine Bramsen og americana-sangeren og guitaristen Kajsa Vala er en meget vellykket kombination.

Det fortæller musikklubben i en pressemeddelelse.

Bye Bye Brenda er to stærke stemmer, som klinger usædvanlig godt sammen. Og det er to sangskrivere, som fra start bare sagde klik. De mødtes i et sommerhus og lagde ud med sammen at skrive to sange på en enkelt dag, fortalte Stine Bramsen ved koncerten i Holbæk.

Det blev starten på duoen og på debut-albummet Landmarks, som de nu turnerer landet rundt med - med udsolgte huse langt de fleste steder.

Helt ens af sind er de to kvinder ikke. Stine Bramsen med popfortiden er måske lidt mere i fest-enden, mens Kajsa Vala gerne udforsker tristheden. Eller som Kajsa Vala selv bemærkede det med en Peter Plys-reference:

- Jeg er lidt æslet. Stine er mere tigerdyret.

Stine Bramsens udlægning kom også med glimt i øjet:

- Kajsa har lært mig, at alle sange har en trist kerne, også festsangene.

Dét demonstrerede de så i fællesskab i en af alle tiders party-sange, Cyndi Laupers storhit Girls Just Want to Have Fun. Denne aftens version var ikke direkte trist, men Kajsa Valas pointe var klar nok endda: Serveret på den rigtige måde rummer sangen en melankolsk dybde, der ikke lige kom frem i de festglade 80'ere.

Derudover udgjorde sangene fra duoens Landmarks-album langt det meste af aftenens sætliste. Musikalsk var der masser af smuk, smuk tostemmig sang akkompagneret af Kajsa Valas guitarer.

Enkelte gange satte Kajsa Vala fuld strøm til elguitaren. Soloen i Afterparty viste - igen-igen - at hun mageligt kan spille lige op med de bedste rockguitarister.

Temaerne i duoens sange er blandt andet glæden ved naturen - og ved byen.

"Halvdelen af mig vil bo i skoven, den anden halvdel bor i Hollywood”, som man lidt frit kan oversætte teksten i den meget iørefaldende sang Hollywood, hvor Stine Bramsen også fik lokket publikum med som kor.

Der var også selvironisk smil på læben i det sidste ekstranummer. En sang om snart alle generationers faste livsledsager:

"Du er den første, jeg tænker på om morgenen.
Og den sidste, jeg ser, inden jeg sover.
Jeg ville bare ønske, at du ikke var en telefon."