Anti-valg folder fundet i indkøbscenter

Folderen blev samlet op her i Prøvestenscenteret.

Folderen blev samlet op her i Prøvestenscenteret.

Foto: Thomas Olsen

Nordsjællands Politi har lørdag morgen fået en anmeldelse om fund af en flyer med budskab om at muslimer ikke bør stemme ved det kommende valg. Flyeren er fundet i Prøvestenscenteret i Helsingør, oplyser vagtchef Nick Jensen.

- Flyeren argumenterer i fire punkter for, hvorfor en rettroende muslim ikke bør stemme ved valget. Vore jurister kigger lige nu på folderen, og anmeldelsen er optaget på døgnrapporten, men der er ikke umiddelbart noget strafbart i folderen. Men derfor kan den jo godt have offentlig og politisk interesse, siger vagtchefen. 

Folderen er en appel til muslimer i Danmark, som Hizb-ut-tahir har produceret og har stående på deres hjemmeside, ligesom den deles ud i en række byer. 

Dybest ser mener organisationen, at det er "haram" -forbudt - for muslimer at stemme, fordi alle partier er verdslige og står i modsætning til islams love og regler.

Flyeren og budskabet vækker politisk vrede forud for valget. I et aktuelt debatindlæg siger folketingsmedlem Hans Andersen (V), at det er ikke bare en tåbelig og trist udmelding, det er et direkte angreb på et af vores samfunds fundamenter: demokratiet

- Når en ekstremistisk organisation forsøger at få herboende muslimer til at vende ryggen til medbestemmelsen, så angriber de hele vores måde at leve sammen på, skriver han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...