To ting kan koste dig dyrt denne vinter

To ting kan koste dig dyrt, når det bliver koldt udenfor. Og det gør det snart, så det er med at holde sig klar.

Den ene ting måtte en 29-årig mand sande i dag fredag, skriver Midt og Vestsjællands Politi på X. Han har netop været i retten og fået en bøde på 2.500 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet, fordi han tidligere kørte rundt uden at have fjernet tilstrækkeligt is og sne fra ruderne.

Den anden ting, der kan koste dig dyrt, når det bliver koldt, er, hvis man ikke har de rigtige dæk på.

Siden 1. juli er det blevet slået fast, at man som bilist har ansvaret for ikke at køre med "åbenbart uegnede dæk til det konkrete føre".

I praksis betyder det, at man selv skal vurdere vejforholdene, inden man kører. Er der risiko for sne, is eller sjap, skal man montere godkendte vinter- eller helårsdæk – eller lade bilen stå, til vejene er farbare. Tilsvarende skal du holde ind til siden, hvis underlaget pludselig bliver glat under kørslen.

Læs også

Fortsætter du alligevel turen, kan det udløse en bøde fra ordensmagten. Beløbet lyder på 1.000 kroner pr. hjul – altså op til 4.000 kroner for en almindelig personbil.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...