Ved valget i 2021 var kun 33 procent af kommunalbestyrelsens medlemmer kvinder, svarende til ni kvinder ud af 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer, mens det på landsplan var 36 procent. I løbet af perioden er der dog kommet yderligere en kvinde ind, nemlig Eva Levinsen (SF), som kom ind i stedet for Jonas Ghiyati (SF).
Stor forskel på kønsfordeling blandt partiers kandidater
37 procent af samtlige kandidater til kommunalvalget i Kalundborg Kommune er kvinder, men der er stor forskel på partierne.