Verdensstjerne lukker festival

Èn af verdens største DJ lukker Ringsted Festival 2026.

Verdenskendt DJ gæster Ringsted Festival i 2026.

Verdenskendt DJ gæster Ringsted Festival i 2026.

Foto: PR

Ringsted Festival kan nu løfte sløret for næste års helt store scoop.

Således indtager den hollandske verdensstjerne Tiësto Ringsted Festival, når han lukker festivalen med et show i international topklasse.

I 2004 optrådte Tiësto ved åbningen af Sommer-OL i Athen foran 72.000 tilskuere og fire milliarder tv-seere. Det blev han internationale gennembrud, og siden har han haft hele verden som sin musikalske legeplads.

Læs også


Det er derfor med særlig stolthed, at Ringsted Festival kan byde Tiësto velkommen på Anlægsscenen i Ringsted Lystanlæg, når han får lov at lukke Ringsted Festival 2026 med manér.

- Glæd dig derude, kære festivalgæst, til den vildeste DJ-trance nattefest. Det bliver en uforglemmelig oplevelse i særklasse, skriver Ringsted Festival i en pressemeddelelse.

Verdens bedste DJ

Tiësto, der startede med at spille trance, men siden har kastet sig over andre elektroniske genrer, har ifølge DJ Magazine været placeret i top fem over verdens bedste dj's i to årtier. 

Ringsted Festival løber fra 30.-1. august 2026.
Ringsted Festival løber fra 30.-1. august 2026. Foto: Kim Rasmussen

Hans musik har over otte milliarder streams, og han er blandt andet kendt for numre som 'The Motto', 'Don’t Be Shy', 'The Business' og 'Jackie Chan'. Desuden har den Grammy-vindende og platinsælgende DJ udgivet sange med artister som Post Malone, Selena Gomez, Coldplay, Kygo og danske Turboweekend. Tiësto er i øvrigt den eneste EDM-artist, der har fyldt Danmarks nationalstadion Parken til en koncert.

Du kan stadig nå det

Det er stadig muligt, at komme med på Ringsted Festival, der er tilbage fra 30. juli til 1. august 2026.

Mandag d. 17. november kl. 12.00 åbner vi for salget af ekstra glampingtelte på både GlamCamp og på vores nye GlamCamp Nord – sammen med et begrænset antal tre-dages billetter.

Udover Tïesto lægger Medina, Tobias Rahim, Gilli, Gnags og den svenske duo Roxette vejen forbi Ringsted Festival næste år.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...