Blod har intet at gøre i en demokratisk valgkamp, hvor meningsudvekslinger, argumenter og saglig politisk diskussion ene og alene må være vejen frem. Det mener byrådsmedlem Mette Jorsø, som tirsdag formiddag kontaktede Midt- og Vestsjællands Politi, efter at hun i et Facebookopslag fra Corona Camping og Corona Camping Listen havde registreret en AI-genereret illustration. En illustration, hvor hun tolker den røde væske som dryppende blod fra fire taburetter med Enhedslistens, SF's, Socialdemokratiets og Radikale Venstres partibogstaver på.
Kontakter politiet efter Corona Camping-opslag: - Blod har intet at gøre med en valgkamp
Byrådsmedlem har henvendt sig til politiet efter AI-illustration med dryppende rød væske, som hun tolker som blod. Corona Camping afviser blankt, at det er intentionen bag opslaget.