Ny kæde-café vil også det lokale

Espresso House har netop åbnet en afdeling i Søborg. De første gæster har indtaget møblerne med deres bærebare computere på bordet denne mandag formiddag. Det må man nemlig godt, ifølge Coffee Shop Manager Ghadir Al-Hamami, som selv bor i kommunen.

Til det med titlen har han en lille kommentar:

- Jeg siger selv kollega eller butikschef. Jeg er her bare, og jeg giver altid en hånd med.

Caféen ligner de andre Espresso Houses rundt om i Danmark og sikkert også de i alt 400, som udover her til lands, ligger i Sverige, Norge, Finland og Tyskland.

I den nye café på Søborg Hovedgade 58B er der allerede ansat seks medarbejdere, tre mere er på vej og så skal Ghadir sammen med sine kolleger finde én mere på fuld tid.

Lokal involvering

De ansatte har efter sigende mest travlt om morgenen, når folk er på vej til arbejde og lige har afleveret børn. Der er ikke mange, som drikker kaffe om aftenen, vurdere Ghadir Al-Hamami. Ikke at det skal afholde den nye café fra at være en aktiv deltager ved Søborgs aktiviteter.

- Jeg skal have fat i Gladsaxe Kommune, for at høre om hvordan man har åbent her i forbindelse med helligdage, arrangementer og så videre. Vi vil meget gerne Søborg.

Ghadir Al-Hamami er også butikschef i Ballerup og der hilser han på kunderne, når han møder dem på gaden.

- Der skal være en god stemning her, hvor folk kan komme og slappe af. Ikke tænke på om man roder lidt og sådan. Der skal være stamgæster og vi skal kende hinanden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...