Spejdere igen klar til salg af juletræer

Så er der snart fod på det..

Så er der snart fod på det..

Foto: Privat

Traditionen tro sælger spejderne fra Karl af Riise Gruppe i Sorø juletræer på Torvet i Sorø for at samle penge til gruppens forskellige aktiviteter. Boden bemandes som altid af spejdere og forældre.

Salget af juletræer starter fredag 28. november og er åbent alle fredage, lørdage og søndage op mod jul samt mandag 22. og tirsdag 23. december. Man kan dog allerede hilse på spejderne i forbindelse med juletræstænding på Torvet i Sorø lørdag 22. november, hvor der laves pandekage over bål.

I år er der særligt fokus på at skaffe penge til Spejdernes Lejr næste år, som er en stor international spejderlejr i Hedeland ved Roskilde med over 30.000 deltagere. Her deltager gruppen, og overskuddet fra juletræssalget går blandt andet til at give tilskud til deltagerbetaling.

Igen i år er det muligt at få sat fod på sit juletræ, der er produceret af Elefantgården, og overskuddet fra salget af juletræsfødder går ubeskåret til Elefantgården.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...