Med dyb sorg og taknemmelighed mindes vi professor emeritus Ole Siggaard-Andersen og hans hustru cand.jur. Anne Mette Siggaard-Andersen. To mennesker, hvis liv sammen gennem næsten syv årtier var præget af videbegærlighed og hengivenhed. For hinanden, for familien og for de store spørgsmål i videnskaben og livet.
Ole Siggaard-Andersen blev født den 10. december 1932 i København som søn af professor i intern medicin Mads Siggaard Andersen og Oda, født Høg. Han voksede op i Gentofte med sin tvillingesøster og to brødre og udviste tidligt en særlig evne for det systematiske og det præcise.
Tog familien til USA
Efter studentereksamen fra Gentofte Statsskole i 1951 læste han medicin ved Københavns Universitet, hvor han blev cand.med. i 1956 og dr.med. i 1963 med afhandlingen The Acid-Base Status of the Blood – et værk, der blev et klassisk referencepunkt i moderne klinisk biokemi. Året efter blev han mag.scient. i biokemi og speciallæge i klinisk kemi og laboratorieteknik.
Efter hospitalsansættelser i København tog han med familien til USA, hvor han arbejdede som Assistant Professor ved Columbia University og senere som Associate Professor ved University of California i San Francisco.
I 1967 vendte familien hjem til Danmark, og Ole blev overlæge og chef for Klinisk-Kemisk Afdeling på Rigshospitalet og senere på Herlev Hospital, hvor han virkede frem til 2003. Fra 1971 til 2002 var han sideløbende professor i klinisk biokemi ved Københavns Universitet.
Hædersbevisninger
Hans forskning satte varige spor i forståelsen af syre-basebalancen, blodgasser og kliniske målemetoder. Han var formand for Dansk Selskab for Klinisk Kemi og ledede internationale komitéer under IFCC og IUPAC, hvor hans arbejde bidrog til mere præcise og ensartede laboratoriemetoder globalt.
Han modtog en række hædersbevisninger, herunder Pfizer-prisen, Van Slyke Award og æresmedlemskaber i internationale selskaber. Han blev Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen og var en eftertragtet forelæser i Europa, Asien og Amerika – også langt op i årene, hvor han forelæste på spansk i Spanien.
Bag titlerne og de videnskabelige resultater stod et menneske med livsglæde, humor og disciplin. Ole elskede musik – især Bach og Chopin – og dyrkede sport med ungdommelig energi. Han vandt løb i både Skandinavien og Hong Kong og blev dansk mester i marathon for veteraner over 55 år. Selv i sin halvfemsårsalder deltog han i Royal Run – et udtryk for hans ukuelige livsglæde.
Ved hans side hele livet
Ved hans side gennem hele livet stod Anne Mette Siggaard-Andersen, født Huhs i 1938. De mødte hinanden som unge og blev gift i 1958.
Anne Mette blev student fra Gentofte Statsskole og uddannet laborant, hvor hun bl.a. assisterede Ole i laboratoriet. I de første årtier af ægteskabet var hun hjemmegående, mens parrets fem børn voksede op. Senere fulgte hun en ny faglig vej og blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1982.
Hun arbejdede som fuldmægtig i skattevæsenet og senere som seniorrådgiver. Hun var et menneske med styrke, loyalitet og skarphed, som delte Oles kærlighed til viden og kultur – og som forstod betydningen af hverdagens ro og nærhed.
Samtaler, musik og kærlighed
Sammen skabte de et hjem fyldt med samtaler, musik og kærlighed – et sted, hvor faglighed og familie aldrig stod i modsætning, men i gensidig respekt. Deres liv var præget af en dyb samhørighed, hvor intellekt og følelser gik hånd i hånd.
Ole og Anne Mette Siggaard-Andersen døde begge 16. oktober, hvor de blev fundet i hinandens arme. Vores mor var sovet stille ind, og vores far valgte at følge hende, sådan som de havde ønsket.
Sammen efterlader de sig et forbillede på gensidig hengivenhed, faglig passion og menneskelig varme. De efterlader sig børn, børnebørn og oldebørn, og et livsværk, der vil leve videre i både videnskaben og i de mennesker, de har berørt.
Æret være deres minde.
Bisættelse fra Messiaskirken.
Jens, Niels, Lulle, Nana og Mads