Nicklas har autisme, ADHD, og OCD - og så er han europamester

Nicklas Olsen har svært ved mange ting. At spille snooker er ikke en af dem. 

22-årige Nicklas Olsen har skrevet sig ind i historiebøgerne med sin overbevisende præstation.

22-årige Nicklas Olsen har skrevet sig ind i historiebøgerne med sin overbevisende præstation.

Foto: Privat

Længe har Nicklas Olsen gået og drømt om en guldmedalje ved danmarksmesterskaberne i snooker. Den drøm har han endnu ikke fået indfriet, men det gør nok ikke så meget, nu hvor han kan kalde sig europamester i stedet. 

Den Korte Version
  • Nicklas Olsen fra Rødovre er blevet Danmarks første europamester i snooker.
  • Den 22-årige snookerspiller vandt guld ved para-EM i Albanien med en 3-0-sejr over Reece Matin.
  • Olsen deltog i parakategori 6, for personer med kognitive funktionsnedsættelser.
  • Han har infantil autisme, ADHD og OCD og bor på Campus Espevang i Rødovre.
  • Olsen drømte om DM-guld, men har nu opnået en større triumf som europamester.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Ved para-EM i Albanien i oktober leverede den 22-årige snookerspiller en præstation i absolut verdensklasse, da han ved sin debut i mesterskabet sikrede sig guldet med en overbevisende 3-0-sejr over englænderen Reece Matin.

Det skriver Den Danske Billard Union på sin hjemmeside, hvor snookerspilleren i øvrigt beskrives som 'urørlig' gennem turneringen. 

Guldet er det første, nogen dansker har vundet ved et europamesterskab i snooker. 

Nicklas Olsen stillede op i parakategori 6, som er en kategori for personer med kognitive funktionsnedsættelser. Til dagligt spiller han i Albertslund Billard Club, og han ligger i øjeblikket nummer to på den danske rangliste

Læs også

En kæmpe triumf

Sidste år bragte Sjællandske Nyheder et interview med den dengang 20-årige Nicklas Olsen, som har  infantil autisme, ADHD og OCD og bor på Campus Espevang i Rødovre, som er et bosted for personer med autismediagnoser og funktionsnedsættelser. Her var hans store drøm at vinde DM-guld en dag. 

 - Jeg spiller måske i gennemsnit fem timer hver dag. Og jeg ser nok snooker på tv i to-tre timer om dagen i gennemsnit, fortalte snookerspilleren dengang. 

Nicklas Olsen vandt finalen med cifrene 75-38, 73-27 og 86-14.
Nicklas Olsen vandt finalen med cifrene 75-38, 73-27 og 86-14. Foto: Privat

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...