Landets store økologiske producent af gulerødder Søris er gået konkurs

Der kommer ikke flere økologiske grøntsager fra grøntsagsproducenten Søris. Virksomheden kaster håndklædet i ringen. 

Laura Algreen og Jan Ahlgreen, henholdsvis fjerde og tredje generation i Søris A/S, kaster håndklædet i ringen. For den danske befolkning er det trist, at tiden kalder mere på billig chokolade end grøntsager af høj kvalitet, siger Jan Algreen.

Laura Algreen og Jan Ahlgreen, henholdsvis fjerde og tredje generation i Søris A/S, kaster håndklædet i ringen. For den danske befolkning er det trist, at tiden kalder mere på billig chokolade end grøntsager af høj kvalitet, siger Jan Algreen.

Foto: Allan Nørregaard

Der har været underskud i regnskabet de seneste par år, og nu er det slut. Den store og landskendte producent af økologiske gulerødder Søris er gået konkurs.

I midten af september kom det frem, at grøntsagsproducenten Jan Algreen satte sin privatejede gård Sørisgaard til salg i forbindelse med sin pensionering.

Dengang forlød det, at driften af virksomheden Søris ville fortsætte uændret med fjerde generation Algreen ved roret. Torsdag skriver Jan Algreen i en pressemeddelelse til Sjællandske Nyheder, at Søris A/S er gået konkurs. 

- Igennem 40 år har Søris mættet munde, inspireret og givet oplevelser til rigtig, rigtig mange danskere, som hver dag har kunne sætte tænderne i vores sprøde øko-grøntsager. Vi har haft tusinder af besøgende, som har gået rundt i vores marker, grillet mad på bålpladsen i skoven, snittet sjove grøntsagsdyr, købt vores rodfrugter i supermarkedet og bagt dem hjemme i ovnen - men nu er det forbi, skriver Jan Algreen.

Vil du sikre dig overblik i en travl hverdag?
Med nyhedsbrevet fra erhvervsredaktionen får du de vigtigste historier direkte i indbakken. Tilmeld dig lige her.

Tung beslutning

- Vi har efter en hård kamp måttet træffe den tunge beslutning at indgive konkursbegæring. For os personligt er det utroligt trist, at skulle ende familievirksomhedens historie på denne måde. For den danske befolkning er det trist, at tiden kalder mere på billig chokolade end grøntsager af høj kvalitet.

Han tilføjer, at Søris bare er endnu et CVR-nr i rækken af danske grøntsagsavlere, som drejer nøglen om i disse år. Og at det er et erhverv, som er ved at forsvinde midt i den grønne omstilling.

Jan Algreen, tredje generation i virksomheden Søris, har måttet indgive konkursbegæring.
Jan Algreen, tredje generation i virksomheden Søris, har måttet indgive konkursbegæring. Foto: Jan Ahlgreen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...